Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Autentisk mad lavet fra bunden: Nyt takeaway-sted åbner i midtbyen

Af Emil Kjær Jørgensen

Når du har gået, cyklet eller kørt i bil på Vesterbro, har du nok lagt mærke til den karakteristiske gule kylling, der tidligere prydede facaden på pizzeriaet Barbaros på Vesterbro 39.

Nu kan MigogAalborg afsløre, at kylling (og pizzaer) bliver skiftet ud med et nyt spændende takeaway koncept.

For væk er den gule kylling, og facaden er i stedet blevet dekoreret med et skilt med navnet: “Naan Stop Kebab”.

Autentisk mad lavet fra bunden

Det er familien Ahmad, der står bag det nye takeaway-sted.

De kom til Danmark fra Pakistan i 1989, og nu er de klar til at tilbyde nordjyderne autentisk og luksuriøs, pakistansk-indisk mad lavet helt fra bunden.

Pakistan og Indien deler stort set samme madkultur, så hvis du er fan af indisk mad, vil der helt sikkert være noget på menukortet, der falder i din smag.

Vi kan glæde os til lækre retter som Butter Chicken, samosaer, friskbagt Naan-brød, Mango Lassi til at slukke tørsten – og så ikke mindst masser af hjemmemarineret kebab.

Der bliver tænkt på hver en detalje i madlavningen, og alt lige fra kød til grøntsager og kød bliver tilberedt efter de originale opskrifter.

Kebabkødet får eksempelvis selskab af en helt særlig krydderiblanding, som får lov at give masser af smag til kødet i op mod 24 timer, inden det bliver stegt.

Der vil også være et stort fokus på både vegetariske og veganske retter.

Autentisk mad lavet fra bunden: Nyt takeaway-sted åbner i midtbyen

Parkering lige ved døren

Lige nu er lokalerne i gang med at få en ordentlig overhaling, så stedet bliver indrettet lige som familien ønsker.

Der kommer bl.a. en helt ny pizzaovn, der får til opgave at bage de geniale naanbrød, og så bliver der også plads til et lille antal siddepladser, hvor man kan følge med i madlavningen og det pulserende liv på Vesterbro.

Naan Stop Kebab ligger en kort gåtur fra midtbyen, men derudover er der også masser af muligheder for at besøge stedet i bil.

Lige om hjørnet og på den anden side af Vesterbro er der nemlig gratis parkering, hvor man holde i hele to timer.

Naan Stop Kebab åbner efter planen enten den 22. september, hvor der vil være gratis smagsprøver til alle på den første åbningsdag.

Naan Stop Kebab vil holde åbent tirsdag – søndag fra 11.30 – 22.00.

Hvad: Naan Stop Kebab åbner
Hvor: Vesterbro 39
Hvornår: 22. september

Du kan følge med på Facebook her.

Del artikel

Andre læser også