Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Jul med alpakaer og æbleskiver: Autentisk julemarked gemt i Nordjyllands skove

image00008-scaled-e1763278625364-1024x616
Foto: Fredensfryd

Trænger du til at mærke julefreden sænke sig, så skal du give dig selv denne oplevelse, som måske er én af de bedst bevarede julehemmeligheder i Nordjylland.

Kun 20 minutters kørsel fra Aalborg Centrum ligger et sted, der emmer af autentisk julestemning, natur og ro. 

På et gammelt gartneri, der indtil for to uger siden var kendt som Gartneriet Rosenlund, kan man opleve både dyr, hjemmelavede æbleskiver og unikke julefund.

Gartneriet er nemlig forvandlet til et ægte juleunivers under navnet Fredensfryd. 

Med familien som stærk støtte

Fredensfryd er et familieforetagende drevet af Carina Brix Jensen med hjælp fra hendes mand, Henrik. 

Jul med alpakaer og æbleskiver: Autentisk julemarked gemt i Nordjyllands skove
Foto: Fredensfryd

Parret overtog for få år siden det tidligere gartneri, Rosenlund, som de siden har nænsomt renoveret og i sidste weekend officielt omdøbte til Fredensfryd – som nu i dag både er gartneri og gårdbutik. 

Hos Fredensfryd kan gæster møde alpakaer, smukke “Valias blacknose” får, løbeænder og flere smukke dyr, smage hjemmelavede æbleskiver og gå på opdagelse blandt håndlavede julefund og juleboder, når de afholder deres to årlige julemarkeder. 

Familiefællesskab med natur og genbrug

På Fredensfryd hjælper hele familien til.

Carinas mand, Henrik står for det praktiske arbejde og vedligeholdelse i sin fritid, mens hendes 88-årige mor, Lis, hver jul bager æbleskiver dagen lang til markedernes mange besøgende.

Også parrets tre voksne børn, svigerbørn, venner og andre familiemedlemmer hjælper til, når Fredensfryd åbner dørene til julemarkederne.

Anitha Brix, selvstændig indretningsarkitekt og søster til Carina har stået for indretningen og konceptet for renoveringen. 

“Det har været meget vigtigt at renovere det med respekt for dets historie, så det fremstår autentisk – noget Anitha hele tiden har haft stor fokus på i indretningen,” siger Carina.

Gartneriets oprindelige detaljer er derfor bevaret, herunder de karakteristiske jernrør med røde vandhaner og de gamle drivhuse. 

Jul med alpakaer og æbleskiver: Autentisk julemarked gemt i Nordjyllands skove
Foto: Fredensfryd

Bæredygtighed fylder også en del.

Størstedelen af indretningen består af genbrugsmøbler og unikke møbler skabt af materialer fra stedet og genbrugsfund.

Eksempelvis er disken bygget af gamle stalddøre fra en gård i nærheden, og gartneriets oprindelige træskydeporte, som var gemt langt væk, er genbrugt som en del af indretningen. 

Selv juleudstillingen – som Anitha også har stået for – er skabt med fokus på bæredygtighed.

Et gammelt aflagt plantebord bugner lige nu af julepynt, og på patinerede døre som stammer fra gården hænger der store kranse og granranker, både med og uden glimmer.

”Det er netop sådanne detaljer, der gør Fredensfryd til noget særligt,” fortæller Carina.

Jul i naturens rammer

Til julemarkederne på Fredensfryd bydes man velkommen med hummersuppe over bål på gårdspladsen og i stalden finder man lokale specialiteter – smagsprøver på gløgg, kirsebærvin og andre lækre juleprodukter. 

Jul med alpakaer og æbleskiver: Autentisk julemarked gemt i Nordjyllands skove
Foto: Fredensfryd

Gæsterne kan samtidig gå en tur i den nærliggende Aslund-skov, hilse på gårdens dyr og udforske boderne i gårdens stald og lade, hvor der kan købes honning fra egne bistader, flotte dekorationer, keramik og masser af julepynt.

Udover at lægge sted til årets måske mest autentiske og hyggeligste julemarked, driver Carina gartneriet hele året rundt – det til trods for at da hun og hendes mand i sin tid købte det, intet vidste om jord, planter og afgrøder. 

“De tidligere ejere har heldigvis været behjælpelige, og efter to års læring er jeg kommet rigtig godt efter det,” fortæller Carina. 

I dag danner en del af det ene store drivhus rammen for den hyggeligste juleudstilling, mens det andet drivhus er fyldt med forspirer, som skal i jorden til foråret.

Fredensfryd holder julemarked de to sidste weekender i november, og de kan følges på Facebook og Instagram.

Du kan læse mere her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.