Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Verdens bedste Counter Strike-hold: Astralis gæster Aalborg på ny turné

Af Michael Qureshi

De er store idoler for alle knægte og voksne, som er vilde med Counter Strike.

Det er der rigtig mange millioner som er på verdensplan, og derfor er deres status også på niveau med de største fodboldstjerner.

Nu kan vi glæde os til, at superstjernerne i gaming-verden Astralis kommer på besøg lige her i Aalborg.

Historiens bedste Counter-Strike hold tager fra 1. december hul på julen og besøger denne gang Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Traditionen holdes ved lige når Danmarks største og mest succesfulde esports-hold igen i år tager på tur rundt i Danmark for at møde de mange danske fans landet over.

Aalborg er første stop

Fra fredag d. 1. december til søndag d. 3. december lægger Astralis-karavanen nemlig vejen forbi landets fire største byer med start i Aalborg og sidste stop i København.

Her kan fans i alle aldre og af alle slags møde spillerne, få en snak, autograf eller en selfie, samtidig med de kan deltage i nogle af de mange konkurrencer, giveaways og andre gaming-relaterede aktiviteter, som Astralis og de tre partnere fra OMEN, Elgiganten og Hummel byder velkommen til.

Nicolai ”dev1ce” Reedtz, Astralis-legende, stjernespiller og en af verdens bedste på sin plads, siger om den kommende turné;

“Det er altid fedt at komme rundt i landet og møde fansene på deres hjemmebane.

Vi bliver altid modtaget med en enorm kærlighed og varme af alle de mennesker, der møder op, og jeg bliver helt ærligt lige overrasket over, hvor mange der kommer for at hilse på,” siger han og fortsætter;

Kommer mange fans til meet & greet

“Vi er vant til, at der er mange fans til stede, når vi spiller de store internationale turneringer, men det betyder noget helt specielt at komme rundt i Danmark og møde de danske fans, der kun kommer for at se os.

Danmarksturen er en tradition, som alle i Astralis ser frem til, og jeg håber, vi kan gøre december og julen lidt sjovere for alle fans,” lyder det fra “dev1ce”.

Med på turen denne gang er også hovedværten på Astralis Watch, Frederik ”AstralisMinisterN” Brandt, der vil sende live fra hele turen, således at alle de fans, der af forskellige årsager ikke kan møde op på turen kan følge med ”behind the scenes” på Astralis’ egen hjemmeside og twitch-kanal.

Som prikken over i’et vil det selvfølgelig også være muligt at få fingrene i den nye Astralis-trøje, der udgives inden længe.

Programoversigt – Danmarkstur 2023

Fredag d. 1. december – Aalborg

16.00-18.00: Mød Astralis i Elgiganten i Aalborg (adresse: Vandmanden 5)

Lørdag d. 2. december – Aarhus og Odense

10.00-12.00: Mød Astralis i hummel-butikken i Bruuns Galleri i Aarhus

15.00-17.00: Mød Astralis i Elgiganten i Odense (adresse: Gørtlervej 11)

Søndag d. 3. december – København

11.00-13.00: Mød Astralis i Astralis Nexus (adresse: Vesterbrogade 3)

Arrangementerne på Danmarksturen 2023 afholdes i samarbejde med Elgiganten, hummel og OMEN.

Det er gratis at deltage i alle events.

Del artikel

Andre læser også