Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nu skal der stemmes: Den nordjyske EP-kandidat Asser Mortensen er klar til en stor dag

AsserFrimand-1024x615
Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen og Asser Mortensen

Dette er annoncørbetalt indhold skrevet for Asser Mortensen fra Socialdemokratiet, som stiller op til EP-valget søndag d. 9. juni 2024.

Det er skrevet uafhængigt af redaktionen på MigogAalborg.

En lang, hektisk og intensiv periode lakker mod enden.

De seneste måneder har kandidater til EP-valget og deres kandidathold arbejdet nærmest i døgndrift frem mod en helt eksakt dato.

Søndag d. 9. juni 2024.

Nu står vi foran dagen, hvor danskerne går i stemmeboksen for at stemme på hvem, der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet.

Den nordjyske EP-kandidat Asser Mortensen fra Socialdemokratiet er klar til en stor dag, og håber selvfølgelig, at den slutter med at skulle fejres i hjemmet i Aalborg.

“Jeg har en rigtig god mavefornemmelse. Jeg tror helt til det sidste på, at projektet nok skal lykkedes. Men det bliver tæt, og nok først afklaret meget sent.

Jeg kommer nok ikke ind blandt dem, der får flest stemmer i landet.

Der er mange både kendte og dygtige mennesker, som stiller op og flere som har siddet mange år i Europa-Parlamentet.

Hvis jeg kommer ind, så er det som det friske pust, som aldrig har stillet op til noget som helst, men hvor folk godt kan se, at jeg sådan helt ægte gerne vil gøre en forskel.

En forskel for både Nordjylland og Danmark helt generelt.”

Få timers søvn men sjove stunder

Om selve valgkampagnens sidste intensive fase, fortæller Asser Mortensen.

“Jeg har sovet seks timer om natten, og ellers har den derudover udelukkende stået på valgkamp.

Jeg kan da godt mærke, at jeg er træt. Men det har samtidig også været en sand fornøjelse at være en del af.

Jeg har mødt så mange positive mennesker og fået så meget opbakning rundt omkring.

Jeg er især blevet stolt, når folk jeg aldrig har mødt før, er kommet hen og sagt “jeg har allerede stemt på dig.” (via brevstemme, red.)”

I Nordjylland har der virkelig været lokal opbakning, og det håber Asser Mortensen også kommer ham tilgode på søndag.

“Når først det går op for nordjyderne, at Nordjylland som eneste region ikke har et medlem af Europa-Parlamentet, så føler folk sig forpligtet til at stemme personligt.

Selvfølgelig skal vi repræsentere hele Danmark i EP, men jeg vil også kæmpe flere sager for Nordjylland.

Jeg tror også, at det betyder noget, at en man har stemt til Bruxelles, kommer hjem i weekenderne og ferierne.

Bruger noget tid i lokalområdet og kan komme ud på uddannelsesinstitutioner og fortæller om arbejdet dernede.

Folk vil gerne have, at der er nogen, som kan løfte den opgave for Nordjylland og som sidder med reel indflydelse.”

Nu skal der stemmes: Den nordjyske EP-kandidat Asser Mortensen er klar til en stor dag
Asser Mortensen og familien

Disse emner fylder mest

I forhold til de emner, som har fyldt mest i debatten under valgkampen, så er der klar tale fra Asser Mortensen.

“Sikkerhed og de trusler vi oplever rundt omkring. Dels truslen fra Rusland og så den stigende trussel på forsyningssikkerheden og forholdet til Kina.

Klimaet og miljøet har også fyldt en hel del.

Jeg har selv talt meget varmt omkring at sikre vores drikkevand både her og nu samt i mange generationer fremadrettet.

Hvis man har rejst et sted sydpå, har man sikkert oplevet det her med ikke at kunne drikke vandet direkte fra hanen, men absolut skal finde et supermarked, hvor man kan kan købe vand på flasker.

Når jeg kommer hjem fra udlandsrejser, så er noget af det jeg sætter mest pris på, er at kunne drikke et glas koldt vand direkte fra vandhanen.”

Gik viralt på Instagram

Undervejs i kampagnen har Asser Mortensen også oplevet at gå viralt på sociale medier.

Instagram-kongen Anders Hemmingsen med over 1 mio. følgere delte en video med en valgplakat med Asser Mortensen på, og siden stak det helt af blandt de unge.

“Det har gjort, at mine valgplakater hænger på rigtig mange teenageværelser rundt omkring, og mange unge vil gerne have en selfie med mig.

Det er meget sjovt, at det er kørt sådan op, selvom jeg nu gerne havde set, at mine valgplakater blev hængende, haha.

Men interessen har været sjov fra de unge, og det tager jeg gerne med.”

Søndag bliver en stor dag

Nu er målstregen lige foran, og planerne for søndag holdes lidt hemmelige.

“Jeg starter søndag morgen med noget valgaktivitet i Aalborg, og hvor man kan møde mig personligt. Derefter skal jeg stemme ved 9-tiden, når valgstederne åbner.

Hvad der så skal ske i løbet af dagen holder jeg lidt tæt med. Men dagen skal bruges i selskab med mine dygtige kampagnefolk og min familie. Uden dem havde jeg slet ikke stået her nu.

Vi glæder os til en spændende og stor dag på søndag.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.