Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Asiatiske fristelser i midtbyen: NOBU vil skille sig ud med nyt menukort

Af Frederikke Hougaard Hansen

I Jernbanegade 2 ligger et af de steder i Aalborg, hvor du kommer tættest på Asien.

NOBU street food har længe været kendt som Thai Garden, indtil restauranten sidste år ændrede koncept og skiftede navn.

Xuan Thanh Ngo står i spidsen for den familieejede restaurant, og kunne for nylig præsentere et helt nyt menukort!

”De mindst populære retter er blevet fjernet fra kortet, mens nye og mere autentiske retter er blevet tilføjet,” fortæller Xuan til MigogAalborg.

Menuen er altså fyldt med lækre asiatiske fristelser, som bringer smagsløgene på en rejse helt om på den anden side af jorden –  man vælger selv hvor rejsen går til blandt landene Vietnam, Japan, Thailand og Korea.

Vi har selvfølgelig været forbi til en lille rundrejse og en smagsoplevelse uden lige.

Asiatiske fristelser i midtbyen: NOBU vil skille sig ud med nyt menukort

En familie med passion for mad

Xuans far ejer NOBU street food, og havde længe drevet restauranten, inden Xuan selv overtog driften.

”Jeg har arbejdet i restauranten siden jeg var 18 år, hvor jeg både har været opvasker, tjener, kok og nu også driftschef,” siger Xuan.

Restauranten har altså altid været et sted, hvor Xuan og også hans familie har brugt meget tid. Ud over ham selv og hans far, arbejder også hans mor og kæreste på NOBU, og det giver uden tvivl en helt særlig stemning, som kan mærkes hos restaurantens gæster.

Asiatiske fristelser i midtbyen: NOBU vil skille sig ud med nyt menukort

Passionen kan både mærkes og smages, og har man bare lidt forstand på asiatisk street food, så ved man, hvor mange timer der ligger bag de himmelske smage.

NOBU satser på autentisk asiatisk street food 

Xuan og hans familie oplevede en nedgang i salget, da Thai Garden var kendt som en buffetrestaurant.

”Med det koncept fik vi mange konkurrenter, så vi har valgt at gå tilbage til vores rødder og se på vaskeægte asiatisk street food, når det er bedst,” siger Xuan og tilføjer:

”Vi har været nødt til at rebrande os selv for at få omsætningen op, så derfor startede vi NOBU street food med a la carte retter.”

Aalborg er så småt ved at vænne sig til det ægte asiatiske køkken – for det ér altså så meget mere end nudler eller ris med friturestegt kød.

Trods høj autenticitet og kvalitet er priserne så lave, at selv de studerende kan følge med! For kun 55 kr. får du en lækker asiatisk appetizer, og for omkring de 100 kr. en hovedret.

Asiatiske fristelser i midtbyen: NOBU vil skille sig ud med nyt menukort

Nomineret til Nordjyllands bedste take away

NOBU street food har ikke eksisteret længe, men det har slet ingen betydning, når det kommer til at levere varen – og så endda som nogle af de bedste i hele Nordjylland.

Til Danish Take Away Awards, som er præsenteret af Just Eat, var NOBU street food nemlig nomineret i kategorien: Nordjyllands bedste take away.

Der har dog været tæt kamp om den prestigefyldte titel, og NOBU street food måtte se sig besejret af Nanking Grill i år.

Ikke desto mindre er der store forventninger til næste års Danish Take Away Awards.

Japansk ramen hitter på NOBU street food

Til dem som ikke kender til det, så er ramen en japansk nudelsuppe – og en meget tidskrævende en af slagsen.

Hele 14 timer tager det at koge en suppe, som er helt perfekt og lever op til standarden på NOBU street food.

”Ramen er meget populært i USA og er i de seneste par år også blevet en trend i København og Aarhus. Vi koger flere hundrede liter suppe om ugen, så noget tyder på at aalborgenserne langt om længe også er begyndt at få øjnene op for det,” siger Xuan.

Asiatiske fristelser i midtbyen: NOBU vil skille sig ud med nyt menukort

Måske du har rejst i Asien og drømmer dig tilbage til det asiatiske køkken, eller måske du stadig mangler at få en ægte asiatisk og ikke mindst autentisk madoplevelse? Uanset hvad har vi fundet løsningen til dig: NOBU street food!

Se det nye menukort her

Del artikel

Andre læser også