Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bare endnu én i rækken?: Vi har testet Aalborgs nye kaffehus

Det er måske ikke ligefrem kaffebarer, vi mangler i Aalborg i disse dage.

I hvert fald er flere skudt op inden for de sidste par måneder, og i fredags kom to mere i rækken.

Den ene er Aalborg Isværk, der er åbnet i Gravensgade – den anden er Arnessted, der er åbnet … i Gravensgade.

Dermed kan den lille sidegade altså nu bryste sig af hele fire steder, man kan drikke kaffe.

Arnested for … lidt af hvert

Der er dog ingen tvivl om, at Arnessted kan noget helt specielt.

Her er det virkelig tydeligt, at indehaverne Ane Sund Katborg og Ulrik Falentin Sund har bygget det hele op fra bunden og – tydeligvis – bygget på en drøm, der har ligget som et lille kald i hende i årevis.

Det hele startede med, at drømmelokalerne blev ledige, og siden er tiden gået med at forvandle en tidligere tøjbutik til en af byens mest stemningsfulde kaffebarer.

Bare endnu én i rækken?: Vi har testet Aalborgs nye kaffehus
Bare endnu én i rækken?: Vi har testet Aalborgs nye kaffehus

Møblerne er fundet på auktion, og hele Anes familie har været fælles om at upcycle dem, så de passede perfekt ind i Ane og Ulriks billede af “arneSsted”.

Navnet refererer ikke kun til symbolikken i noget varmt eller hjemstedet for noget, men også til Anes navn.

Ane kaldes nemlig Arne blandt familien – og herfra opstod navnet til kaffehuset altså.

Bare endnu én i rækken?: Vi har testet Aalborgs nye kaffehus

Et personligt sted, hvor Anes erfaring fra restaurationsbranchen og evnen til at få den mindste detalje til at stråle kunne forenes med Ulriks øje for det forretningsmæssige.

Hver detalje tæller

Alt hos Arnessted er som sagt nøje udvalgt – lige fra møbler og bagværk til kaffe og leverandører.

Bagværket kommer fra ingen ringere end Vejgaard Bageri, så hvis du er en af dem, der kun har hørt om hypen, men ikke selv har fået det smagt, så er det her altså en oplagt mulighed.

Med til en BMO kommer Vesterhavsost eller Gammel Knas, og bestiller du en panini, får du den med kød fra Rævhede – som endda først skæres i pålægsmaskinen ved bestilling, så det er helt friskt.

Bare endnu én i rækken?: Vi har testet Aalborgs nye kaffehus

Alt det her ved man som kunde selvfølgelig ikke nødvendigvis, men det kan altså både ses og smages, når man får det hele serveret, at der er tænkt over det.

Monkeybread, croissant, BMO, panini og en god håndfuld varme drikke – og det står ret klart, at Arnessted læner sig op ad den slags simple menuer, hvor kvaliteten får lov at tale.

Monkeybread’en er blød, smørfed og dækket af den helt rigtige mængde sukkerknas.

Bare endnu én i rækken?: Vi har testet Aalborgs nye kaffehus

Croissanten er af den slags, hvor man sprækker hele bordet med små flager, og paninien er både sprød, saftig og fyldt med gode råvarer, der rent faktisk smager af noget.

Med andre ord: Selvom Arnessted kun har eksisteret i ganske få dage, så ser det altså ud til, at det godt kunne blive sådan et sted, der fik lov at blive – selv i en by, hvor der ligger op til flere kaffebarer på hvert hjørne.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.