Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Årets sidste koncert: Scarlet Pleasure fyrer den af til Fredagsfest

Af Nathalia Hentze Nielsen

I dag er det allersidste chance for at rocke ud til Fredagsfest i Karolinelund.

Årets sidste koncert er med Scarlet Pleasure i aften klokken 20.00.

Sommerens fredagsfester har været en stor succes. Arrangøren, Skråen, melder at 30.000 glade gæster har købt billet til en perlerække af fede koncerter.

Udendørs koncerterne har været ekstremt heldige med vejret. Der har været tørvejr hver eneste fredag i sommeren, og vejrudsigten lover også solskin og blå himmel i dag.

“Spillestedet Skråen, der arrangerer Fredags Festerne, takker både gæsterne og de mange fantastiske bands, og selvfølgelig vejrguderne for deres massive opbakning,” skriver Skråen i en pressemeddelelse.

Entréen koster 100 kroner og betales i indgangen fra kl. 18.00.

Fredagsfest arrangeres uden tilskud. Det er profitten fra entré og baromsætningen, der får arrangementerne til at løbe rundt.

Dans til de store hits

Scarlet Pleasure har siden debuten i 2014 udsendt en lind strøm af hitsingler, krydset 200 millioner afspilninger på Spotify, spillet udsolgte koncerter, startet fester på de største festivalscener, bragt 90’erne til live og lagt landet ned med en platinblond midterskilning.

Scarlet Pleasure vil noget, og både musikalsk og visuelt disker de op med et varmt univers, som man trygt kan lade dansekroppen slænge sig i, tættere på zen end nogensinde.

Hittet “What A Life” voksede sig kæmpestor da den var med i Oscar vinderen “Druk”.

Filmen og sangen er blevet et mantra om at fejre livet, mens du har det.

“Det synes vi er den fedeste måde at afrunde sommerens Fredagsfester på,” skriver Skråen afslutningsvis.

Del artikel

Andre læser også