Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor donation: ‘Årets Ildsjæl’ kan nu gøre forening for pårørende til virkelighed

Sidste års vinder af Årets Ildsjæl, Maj Kær 
Foto: Fotograferne Vesterbro
Sidste års vinder af Årets Ildsjæl, Maj Kær Foto: Fotograferne Vesterbro

Den nordjyske fond Melsen Fonden donerer 450.000 kr. til foreningen Værdig.

Maj Kær, der stiftede foreningen, mistede sin søn Victor til aggressiv meningitis 2. januar 2024 og har siden sin berøring med organdonationsprocessen kæmpet for at sikre en værdig håndtering af pårørende til organdonorer på begge sider.

Med den store donation fra Melsen Fonden er der nu penge til den daglige drift, udvikling af nye tiltag og udbredelse af oplysning om organdonation, så pårørende får den hjælp, de har brug for.

Det skriver Melsen Fonden i en pressemeddelelse.

“Jeg er utrolig taknemmelig for den donation, vi har fået fra Melsen Fonden. Det havde nemlig ikke været muligt at realisere Værdig uden deres hjælp.

Den økonomiske dækning giver os den nødvendige stabilitet i foreningens opstart – samtidig med at det giver mig mod på at søsætte projektet, fordi jeg oplever, at andre også ser relevansen i det,” siger Maj Kær.

Stod alene tilbage uden støtte

Maj Kærs 14-årige søn er én ud af 61 organdonorer, der i første halvår af 2024 gav livsvigtig hjælp til alvorligt syge patienter.

Det viser tal fra Dansk Center for Organdonation.

Efter beslutningen om at donere sønnens organer stod familien alene tilbage uden hjælp og støtte.

Sidenhen valgte Maj Kær at stifte foreningen Værdig, som hun 6. september 2024 vandt prisen “Årets Ildsjæl” for til Aalborg Awards.

“Efter vi mistede vores søn og undervejs i hans liv, kunne jeg se, at der var et hul i systemet, når det kommer til at sikre en værdig håndtering af pårørende.

Og jeg tror på, at vi gennem Værdig kan bidrage til, at pårørende får den nødvendige støtte i forbindelse med organdonation,” siger Maj Kær.

Mærkesag for nordjysk fond

Hos Melsen Fonden glæder man sig over muligheden for at kunne støtte op om en nordjysk forening, der gør en reel forskel for pårørende til organdonation.

“Vi er fulde af beundring over Majs beslutning om at skabe en forening, der adresserer et så vigtigt behov i samfundet.

For der er ingen tvivl om, at Værdig er en værdifuld tilføjelse til at sikre et bedre beredskab for pårørende til organdonorer,” siger bestyrelsesformand i Melsen Fonden, Anker Laden-Andersen og fortsætter:

“Vores håb er, at vores donation vil hjælpe med at sikre, at alle, der står over for en sådan udfordring, får den støtte og vejledning, de har brug for.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.