Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Arbejdet starter nu: Her kan aalborgenserne forvente høj støj i flere måneder

Nyt-Projekt-1-1024x614
Foto: Banedanmark

Banedanmark elektrificerer i disse år jernbanestrækningen mellem Aarhus og Aalborg Lufthavn for at få en grøn og moderne jernbane, der er klar til de mere klimavenlige eltog.

Nu går vi ind i næste fase af det arbejde.

Og det kommer til at påvirke aalborgenserne på flere måder.

Elektrificeringen af Skalborg – Aalborg Lufthavn starter i dag 9. december 2024 og løber helt frem til 30. juni 2025.

Ifølge en pressemeddelelse kan flere beboere på togstrækningen se frem til støjgener i perioden.

De seneste måneder har Banedanmark fornyet sporene mellem Aarhus og Aalborg.

Med sporfornyelsen vel overstået, er der gjort plads til, at de i december kan begynde nedramning af mastefundamenter og opsætning af kørestrømsmaster på strækningen Skalborg-Aalborg Lufthavn.

De kan desværre ikke angive præcist, hvor de arbejder på strækningen i de enkelte uger, da de skal arbejde flere steder samtidig.

Derudover skal de tage hensyn til øvrige projekter på banen samt vejrforhold.

Hvad betyder det for dig som nabo?

Kørestrømsmasterne skal boltes fast på betonfundamenter, der rammes ned i jorden med rammemaskiner for hver 10-80 meter.

Fundering og ramning af betonfundamenter kan desværre ikke undgå at støje og skabe vibrationer, ligesom de benytter lysprojektører under arbejdet, der udføres om natten.

For ikke at forstyrre togdriften i dagtimerne arbejder de i nætterne fra søndag aften til fredag morgen i tidsrummet klokken 20.00 – 05.00.

Når de rammer et betonfundament ned i jorden, tager det typisk 30 minutter, inden de bevæger sig videre. Det kan dog tage længere tid, særligt på stationerne, hvor fundamenterne skal placeres tættere, eller hvis der er besværlige jordbundsforhold.

De arbejder i et spor ad gangen, og det betyder, at de kommer forbi husstande på strækningen to gange – én gang i hvert spor (med nogle måneders mellemrum).

Når de har nedrammet fundamenterne, kommer de derudover forbi et par gange mere for at foretage opmåling, oprydning, opsætning af master og trækning af køretråd.

Gener fra deres byggepladser

Hvis du bor i nærheden af et af Banedanmarks arealer, der anvendes som bygge- eller depotplads, kan du desuden opleve støj fra tunge køretøjer og omlæsning af materialer samt projektørbelysning, mens elektrificeringsarbejdet udføres.

“VI beklager de gener, vores arbejde vil medføre for dig. Vi gør, hvad vi kan for at mindske generne, og håber på din forståelse, mens arbejdet står på,” skriver Banedanmark.

Elektrificeringsarbejdet holder dog pause i perioden fra og med d. 23. december til og med den 4. januar.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.