Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I dag er det officielt arbejd nøgen i haven-dag: Her er de gode råd fra politiet

Af Michael Qureshi

De fleste af os vil gerne være med på den internationale bølge her i Aalborg.

Hvis det er tilfældet med dig, så er der en helt særlig international dag i dag.

Vi markerer naturligvis altid 1. maj, som er arbejdernes kampdag.

Men fordi den 1. maj falder på en lørdag i år, så er der altså dobbelt op på mærkedage.

Den første lørdag i maj er nemlig altid ‘international arbejd nøgen i haven-dag’.

Kan være en smule køligt

“World Naked National Gardening Day” er skabt af The Naturist Society, der er en amerikansk søsterorganisation til Danske Naturister, og dagen er sat i kalenderen for at alle verdens haveentusiaster skal føle sig mere fri, acceptere deres krop og være tættere på naturen.

DMI lover 8-9 grader og lidt sol i løbet af dagen, så det kan godt blive lidt koldt at gå nøgen i haven dag.

Sidste år var Nordjyllands Politi så venlige, at de havde lavet en humoristisk guide til “arbejd nøgen i haven-dag”, og i dagens anledning er vi naturligvis ikke for fine til at genoptrykke den.

Her er de gode råd fra politiet

Nordjyllands Politi har selvfølgelig et ansvar for at passe på os allesammen, men derfor kan man jo godt vejlede og informere på nogle humoristiske og alternative måder, når den enkelte sag tillader det.

Det er blandt andet også berygtede for på Twitter, hvor de kommer med sjove gode råd til nordjyderne.

Og på denne sjove internationale arbejd nøgen i haven-dag, kan man jo godt komme med lidt råd til borgerne.

Her kommer de gode råd fra Nordjyllands Politi:

På med tøjet hvis du tager i havecenteret eller på genbrugspladsen. Det, der er frihed for dig, krænker måske andres blufærdighed (og kan være en overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen)

Skal du klippe roser ned eller trimme buskads, så udvis lidt ekstra agtpågivenhed  med hæksaksen

Fyrer du op for ukrudtsbrænderen, opfordrer vi også til ekstra omtanke. Men der er selvfølgelig potentiale til en gratis hårfjerning på benene.

Gå på kompromis med nøgenheden – ikke sikkerheden. Tag tøj på, hvis du skal ud i trafikken. Også selvom du bare lige skal trille et par børfulde afklip hen til sankthansbålet.

Nøgenhed er uventet i trafikken, også på små villaveje. Og uopmærksomhed er farligt. 

Del artikel

Andre læser også