Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Another Day In Paradise: Kæmpe Phil Collins Show rammer Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
PR-foto
PR-foto

You Can’t Hurry Love, In The Air Tonight, Easy Lover, You’ll Be In My Heart, Against All Odds, True Colors

Ja, vi kunne vitterligt blive ved.

Phil Collins er og forbliver en af musikhistoriens største stjerner med en karriere, der begyndte i Genesis som trommeslager, og senere som forsanger i samme band. I de sidste mange årtier har han fortryllet publikum verden over med det ene store hit efter det andet.

Lørdag den 23. marts har du en helt unik mulighed for at opleve Phil Collins i et magisk show i AKKC.

For selvom vi ikke har æren af at få besøg af den engelske hitmager i denne omgang, så bliver det så tæt på, som man overhovedet kan komme.

De legendariske radioværter og DJ’s Henrik Milling og Nicolai Molbech er i selskab med Jan Glæsels skarptslebne stjerneorkester Rumors Corner og et helt særligt lyd- og lysbillede klar med showet “Milling & Molbech: Phil Collins + Genesis”

Og hvad går det så lige ud på?

Noget vi aldrig har set før

Phil Collins hyldes som soloartist og bandet Genesis i et to timers lydværk i et fuldstændigt originalt format.

“Da vi fandt på formatet, var vi faktisk overraskede over, at der ikke var andre, der havde fundet på det før. Det er en helt ny måde at formidle musikhistorie på,” siger en begejstret Henrik Milling.

“Showet er mødet mellem en koncert og en live podcast, som skaleres op med filmisk brug af lydeffekter, musik og visuals. Det er noget helt særligt,” fortsætter Henrik.

Showet har allerede gået sin sejrsgang med fulde sale i bl.a. Aarhus og København, og nu glæder Milling og co. sig til at indtage Nordens Paris.

“Jeg er jo gammel Aalborg-dreng, så jeg glæder mig helt til at komme hjem og fyre den af i gode gamle Aaleren. Aalborg er jo på alle måder en festlig by, så vi glæder os bare til at komme og fyre den af,” fortæller Henrik Milling.

Another Day In Paradise: Kæmpe Phil Collins Show rammer Aalborg
PR-foto

Enormt researcharbejde bag showet

Kender man Henrik Milling og Nicolai Molbech, ved man, at de ikke gør noget halvt – slet ikke når det handler om musikformidling.

Derfor får publikum virkelig noget for pengene den 23. marts i Aalborg.

“Jeg vil helst ikke røbe for meget om showet, men jeg kan afsløre, at vi starter et helt særligt sted. Jeg tror, at man vil tabe kæben, når showet går i gang,” siger Henrik Milling.

Another Day In Paradise: Kæmpe Phil Collins Show rammer Aalborg
PR-foto

Bedre end Phil Collins?

Undervejs får man nogle – ifølge Henrik – helt skelsættende ting at vide om Phil Collins.

“Bag succesen og de mange hits, gemmer der sig jo en masse problemer, som vi også belyser. Vi har været i London og pumpe Phil Collins producer for informationer, og det er altså nogle ret heftige ting, vi kan afsløre undervejs i showet,” siger Henrik Milling.

Udover et unikt indblik i Phil Collins liv, er showet i lige så høj grad en hyldest til al den fantastiske musik.

“Under ledelse af Jan Glæsel har vi altså et orkester på intet ringere end 13 mand med. Det er for alvor bandet, der er hovedrollen i showet. For satan, hvor er de dygtige”, udbryder Henrik Milling begejstret.

Another Day In Paradise: Kæmpe Phil Collins Show rammer Aalborg
PR-foto

“Jeg kan forsværge, at deres udgav af “In The Air Tonight” er den bedste version spillet på en dansk scene – inklusiv Phil Collins’ egne koncerter på dansk grund.”

Hvis du vil opleve det magiske Phil Collins show, kan du finde billetinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også