Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Annonce: Største busændring i Aalborg i 12 år – vil berøre tusinder

Af Michael Qureshi
Foto: PR Nordjysk Trafikselskab
Foto: PR Nordjysk Trafikselskab

Hvis du er blandt de mange tusinde aalborgensere, der i dagligdagen bruger busnettet i byen, så er det værd at læse grundigt med i denne artikel.

For i denne uge ændres en række centrale busruter markant, og det kan skabe unødig forvirring, hvis man bare tror, at det hele kører, som det plejer.

Det kommer faktisk til at blive den største ændring af buslinjerne i Aalborg i 12 år, så det er værd at tage seriøst, hvis du ikke vil komme for sent til dit arbejde eller studie her oven på sommerferien.

Aalborg fik ikke en letbane, men i stedet arbejdes der på planerne om en såkaldt +Bus.

+Bussen får nogle af de samme fordele som letbanen, dog uden den kører på skinner. Indtil +Bussen bliver en realitet, har Aalborg Kommune valgt at “tyvstarte” ved at oprette en ny buslinje, der kommer til at køre på den strækning, som +Bussen til sin tid kommer til.

Den nye linje 2 kommer til at køre direkte mellem Vestbyen og Universitetet – og videre ud til Gistrup og Klarup/Storvorde

Ændringen betyder, at der ændres radikalt på de nuværende bybuslinjer 12 og 13, samt at metrobus 2 nedlægges.

Der bliver stort set samme frekvens som på de gamle linjer, og derved vil ændringen primært have konsekvenser for de passagerer, der før har kørt igennem Aalborgs midtby med linje 12, 13 og metrobus 2.

Nogle skal fremover skifte, men de fleste undgår skift.

Vi har spurgt Jan Øhlenschlæger, leder af Kollektiv Trafik i Aalborg, hvorfor det nu var nødvendigt med de markante ændringer i bustrafikken. Vi er jo vanemennesker og er sjældent begejstrede for ændringer, der spiller en rolle i vores dagligdag.

Men Jan Øhlenschlæger forklarer her om de planer, der giver det hele mening i et større perspektiv.

Hvorfor er det vigtigt for jer at få sat stor fokus på de her specifikke busændringer?

“Det er vigtigt for buspassagererne, at de ved, hvilken bus, de skal tage, så de kommer nemt frem til deres mål. Det er en af vores opgaver: At sikre god information om den kollektive trafik. Denne gang ændrer vi en del. Derfor er det ekstra vigtigt, at få informeret om, hvad det kommer til at betyde for folk.

Hvad er årsagen til, at man ændrer noget, der berører så mange mennesker – ville det ikke være belejligt at fortsætte i rutinerne?

“Byen udvikler sig, og vi bliver flere og flere i Aalborg. Langsomt ændrer byen sig – og den kollektive trafik skal følge byens udvikling. Men vi ved, at buspassagerer hader ændringer – derfor laver vi sjældent ruteændringer. Sidst vi lavede en større ændring var for 12 år siden.

Er det en kompleks størrelse at sidde med det her puslespil og få noget så vigtigt som busplaner til at gå op?

“Ja – det er et stort puslespil. For vi skal sikre, at flest mulige borgere har den hurtigste og mest direkte transport. Men samtidigt skal vi sikre, at man på rimelig vis kan komme fra A til B overalt i kommunen. Og samtidig kunne komme til og fra kommunen med tog og fly.”

Hvem kommer til at blive mest berørt af de her ændringer i Aalborg?

“Det gør borgere, som tidligere brugte ruterne metrobus 2 og bybuslinjerne 12 og 13. Nogle skal fremover skifte bus, mens andre kan undgå et skift – men det gælder kun for de, som i dag kører gennem midtbyen. Langt de fleste vil ikke opleve ændringer.”

I vinder nok ikke nogen popularitetspriser på det her – hvorfor skal folk være forstående?

“Om nogle få år får vi en +BUS, som dramatisk forbedrer den kollektive trafik mellem Vestbyen og universitetet – og det nye superhospital i Aalborg Øst.

Denne strækning ligger midt i det, vi kalder for Aalborgs vækstakse, og behovet for at komme frem og tilbage i dette store område vil stige og stige.

Vi kommer desværre til at skulle grave vejene op en del steder, for at lave den nye +BUS. Ved at ændre ruterne allerede nu, er det kun en rute, det går ud over, når vi skal til at grave. Og samtidig vænner vi allerede nu passagererne til det nye rutenet, når +BUS står klar.”

Skiller Aalborg sig ud på Kollektiv Trafik i nogen forstand, hvis man sammenligner med landsdækkende?

“Ja. Vi har været gode til at prioritere. Det er lykkedes nogenlunde, at fastholde vores andel af den samlede transport. Vores passagertal er endda steget de seneste 5 år. Det er sket ved, at vi har holdt fast i vores princip om, at vi køre mere, hvor behovet er størst, og mindre der, hvor behovet er mindre. Samtidig har vi de seneste år øget antallet af busafgange – især på den vigtige strækning mellem universitetet og midtbyen.

Men vi kæmper fortsat mange steder med at sidde fast i bilkøerne. Det problem skal vi gøre noget ved i fremtiden. Her vil den kommende +BUS blive et stort aktiv. Den vil køre tværs igennem byen uden at blive forsinket af bilerne med særlige spor og trafiksignaler, som skifter, når bussen kommer. Det bliver rigtigt godt!

Måske vil den blive et forbillede for andre strækninger i Aalborg i fremtiden.”

Ændringerne fremover – Linje for linje:

Linje 2: Kører mellem Vestbyen og AAU, Klarup, Storvorde og Gistrup.

Den nye køreplan for linje 2 her

Linje 12: Kører mellem Aabybro/lufthavnen og AAU

Den nye køreplan for linje 12 her

Linje 13: Kører mellem Uttrup Nord og Gug Øst.

Den nye køreplan for linje 13 her

Se hele den nye busplan med ændringer – klik her

Fik du læst?

Brdr. Price begejstret for varm velkomst: Derfor er vi vilde med Aalborg

price i Aalborg
Hele holdet bag Brdr. Price i Aalborg

Del artikel

Andre læser også