Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En hyldest til generationer: ANNEBRAUNER lancerer eksklusiv Heritage-halskæde

Af Nathalia Hentze Nielsen

Der er en helt særlig følelse forbundet med at arve et smykke fra et elsket familiemedlem.

Efter at have beundret bedstemors smykkeskrin som barn og alle de skatte, der gemmer sig, får man endelig selv lov til at bære halskæden eller ringen, og senere kan man give det videre til egne børn og børnebørn.

Tanken om at lave et smykke, der kan gå i arv fra generation til generation på denne måde – og blive endnu smukkere med alderen – tiltalte den aalborgensiske smykkedesigner Anne Brauner i sådan en grad, at hun har designet sin egen perlehalskæde kaldet ‘Heritage‘.

“Idéen til halskæden kom fra, at jeg havde arvet den smukkeste perlehalskæde fra min farmor Marie. Hun havde arvet den af sin mor, som var min oldemor Jenny.

Jeg ville lave en nyfortolkning af arvestykket og på den måde vække det til live igen. Jeg håber, at mit smykke også er noget, der kan gå i arv fra generation til generation,” fortæller Anne.

En hyldest til generationer: ANNEBRAUNER lancerer eksklusiv Heritage-halskæde
Den nye Heritage halskæde ved siden af oldemorens vintage perler.

Det mest personlige smykke hidtil

Processen med at designe det nye smykke var lang – faktisk tog det over et helt år.

Anne brugte lang tid på at lave det smukke vintage look i en nyfortolkning, og låsen blev re-designet flere gange for at få det perfekte touch.

Resultatet er en flot, eksklusiv og mere moderne perlehalskæde, der kommer i en speciel deluxe smykkeæske – inspireret af oldemorens æske.

“Selvom smykket er baseret på et arvestykke i min familie, er det ikke kun designet til mig; det er et smykke for alle.

Det har betydet meget for mig at lave noget specielt, som man kan give videre til sin datter eller barnebarn,” forklarer smykkedesigneren.

Heritage smykket er det mest personlige smykke Anne hidtil har lavet og ved at give noget af sig selv og sin historie, har hun følt sig tættere forbundet til sine kunder.

“Mit forhold til mine kunder er blevet mere personligt. Jeg inddrager dem meget i min proces, og det er det samme med dette smykke,” siger hun.

En hyldest til generationer: ANNEBRAUNER lancerer eksklusiv Heritage-halskæde
Oldemor Jenny, farmor Marie og Anne Brauner.

Ferskvandsperler bliver smukkere med alderen

Heritage halskæden er en dobbelt ferskvandperle halskæde med en smuk vintage lås, der er prydet med krystaller.

Den har et helt enestående udtryk, da ferskvandsperler er varierende i farvenuance og hver ferskvandsperle har helt sin egen uregelmæssige form, som gør halskæden helt unik.

Ligesom vin bliver bedre med alderen, er det faktisk også det samme med ferskvandsperler, fortæller Anne og peger på oldemorens halskæde, der skinner på smukkeste vis.

På symbolsk vis bliver halskæden dermed kun flottere at se på hver gang den skifter hals fra person til person.

“Når min egen datter Sofia bliver stor nok til at forstå, hvad det drejer sig om, så får hun halskæden med historien om, at den skal gå i arv til minde om mig, og jeg håber, at mine kunder får samme oplevelse,” siger Anne afslutningsvis.

Heritage halskæden koster 995 kroner og kan købes her.

Del artikel

Andre læser også