ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Adiós: Barchef fra Aalborg lander drømmejob på Barcelonas vildeste hotel

Af Redaktionen

Det er både med tårer i øjnene og en enorm stolthed, at D’Wine nu må meddele, at Anne Dahl Christensen stopper som sommelier og barchef hos D’Wine Bar umiddelbart efter deres store vinfestival D’Wine & Friends 16. og 17. juni.

Det gør hun, fordi hun starter nyt job som chefsommelier på restauranten COYA i Barcelona, der åbner på 1.sal på Marriott hotellet ”W” i slutningen af juni. 

“Anne har gennem de seneste 5,5 år været barchef på D’Wine, og hun har været en kæmpe drivkraft i vores helt unikke historie fra at være de første til at åbne en vinbar i Aalborg til i dag at være Hele Aalborgs Vinbar. 

Jeg har haft Anne ansat hos mig i syv et halvt år, og det er lidt som at se familie drage ud på eventyr. Jeg er enormt stolt over, at Anne har kunne lande så stort et job i Barcelona – det er vildt og noget hun selvfølgelig ikke skal sige nej til.

Adiós: Barchef fra Aalborg lander drømmejob på Barcelonas vildeste hotel
Anne

Det er jo ikke en mulighed, man får hver dag,” siger ejer af D’Wine Kristian Ishøy.

“Jeg har altid set Annes kæmpe potentiale, og hun er uden sammenligning en af de dygtigste Sommelierer i Danmark, hvilket selvfølgelig også er derfor, at hun er blevet headhuntet til en topstilling i COYA-kædens nye satsning i Barcelona.

Jeg er sikker på, at Anne kommer til at blive en kæmpe succes, da hendes personalehåndtering og krav til servicering af gæsterne er ulig alt andet jeg har oplevet på nogen vinbar i Danmark.

Med det sagt, så står vores dør for altid åben for Anne, hvis hun engang bestemmer sig for at vende hjem”. 

Et tilbud man ikke kunne sige nej til

Anne kigger tilbage på en fantastisk tid hos D’Wine.

”Jeg kommer til at savne mine fantastiske kollegaer, ansatte og ikke mindst gæster – men dette job er en mulighed, jeg simpelthen ikke kunne sige nej til.

Det har været en fantastisk tid hos D’Wine, hvor jeg har lært sindssygt meget både professionelt og personligt – herunder min WSET 3 Sommelier uddannelse.” 

Der vil være rig mulighed for at komme forbi og sige ”held og lykke” til Anne i baren de kommende fredage samt i forbindelse med den store vinfestival.

Del artikel

Andre læser også