Perfekt til sommerferien: AnneBrauner lancerer ny smart beauty box


De fleste af os kender det.
Det er ferietid, og vi skal have pakket kufferten med sko, tøj, smykker og, ak ja, toiletsagerne.
Oftest ender alt fra tandpasta til cremer og hårspray i individuelle plastikposer for at skåne resten af kuffertens indhold, hvis nu plejeprodukterne skulle blive mast.
Smykkerne gemmes i sokker eller tilfældige lommer, og så håber man ellers, at de ikke får for hård medfart.
Kønt ser denne pakning ikke ud, og det er heller ikke særligt rart at skulle døje med knuder og fedtede plastikposer, når man ankommer på hotellet.
Den lokale smykkedesigner Anne Brauner har i årevis døjet med akkurat disse problemer, men for to år siden besluttede hun sig for at lede efter en løsning.
Hvad der startede som en idé på et stykke papir, er nu endelig blevet virkelighed i form af en elegant beauty box, der har plads til både smykker, toiletsager og makeup.
“Det er fedt at få lov til at lave noget, som mangler i kvinders liv,” fortæller Anne Brauner om nyheden.



Passer perfekt i kufferten
Det har været en stor proces at designe beauty box, og det er tydeligt, at designeren har gennemtænkt både æstetikken og de praktiske elementer.
“Den kan tåle alt muligt. Vi har fået den tryktestet, så vi kunne sikre os, at den kan holde til at ligge i en kuffert.
Forstærkningerne i håndtaget gør også, at den sagtens kan bære 5 kilo, måske endda mere,” forklarer Anne.

Selve dimensionen på beauty box’en er også tilpasset, så man både kan fragte den i store trolley-kufferter og små kabinekufferter. Hvis du kun skal på weekendtur og ikke behøver mere end en rygsæk, kan den også nemt bæres som en taske ved siden af.
Beauty box’en er meget holdbar, nem at gøre rent og ikke mindst flot.
“Jeg håber, at andre også vil se beauty box’en som en praktisk luksus-ting, hvor de kan samle alt ét sted,” siger hun afslutningsvis.
Anne Brauners beauty box koster 749 kroner og kan købes her.
Som en ekstra bonus får du en makeuppung med gratis, når du køber beauty box’en (værdi 295 kroner).