Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmelderrost koncert i Parken: Nu kommer Minds of 99 snart til Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Efter to års ventetid kunne The Minds of 99 i går endelig tråde ind på Danmarks største scene, da de afholdte deres udsolgte koncert i Parken.

Det er kun sket en enkelt gang før, at et dansk band har fyldt nationalarenaen, og det var første gang i historien, at et dansksproget band opnåede denne imponerende bedrift.

The Minds of 99 tryllebandt ikke kun de 50.000 publikummer i Parken. Anmelderne er også i ekstase over koncerten. Politiken kvitterer med hele 6 hjerter, mens altid kritiske Thomas Treo på EB kalder koncerten sensationel og giver 5 stjerner.

Hvis du ikke fik billet til den udsolgte koncert – eller hvis du vil opleve bandet live endnu engang, så frygt ej.

The Minds of 99 har nemlig afsløret deres Infinity Action tour, der tager dem rundt til seks danske byer, hvor Aalborg er næstsidste stop på turnéen.

Koncerten bliver i AKKC’s koncertarena i Gigantium torsdag den 3. februar 2022.  

Skaber mindeværdige koncertoplevelser

Det er de færreste danske bands der har været på en rejse, som The Minds of 99.

De har formået at blive et af landets største navne uden at have været nummer 1 på hverken streaming eller radiohitlister.

Det er i høj grad deres evne til at skabe mindeværdige koncertoplevelser, der gør, at de er nået langt ud i alle kroge af Danmark.

Infinity Action Tour besøger flere af landets største byer og er den største tour i bandets historie.

Vi har som band været vant til at spille utrolig meget alle de år vi har eksisteret.

Nu har vi ikke spillet i to år.

Vi savner vores publikum helt sindssygt meget. Det er live vores musik lever allermest og det er dér sangene for alvor giver mening. Udover det så skal livemusikken som helhed i gang igen og det vil vi fanme gerne med til. Vi savner landevejen utroligt meget,” siger Niels Brandt.

Billetter til koncerten den 3. februar 2022 i Gigantium kan købes fra på fredag den 3. september kl. 10 i AKKC’s Billetkontor tlf. 9935 5566 (åben fredage, mandage og onsdage kl. 10-14) samt på akkc.dk.

Billetprisen er 525 kr. inkl. gebyr.

Del artikel

Andre læser også