Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt for at teste mad på Instagram: Nu anmelder Casper legendariske steder i Aalborg

Af Michael Qureshi

Over 114.000 følgere på Instagram kigger med, hver gang 34-årige Casper Drømme anmelder mad.

På Tik Tok har han over 250.000 følgere.

Det er typisk Takeaway som burgere, pizza, pølsehorn, brød og kager mere end det er gourmetmiddage på restauranter.

For det meste tester han det bare i sin bil.

Han gik virkelig viralt, da Anders “Anden” Matthesen lavede en parodi på den måde, Casper Drømme tester maden på.

Han har en helt særlig måde at snakke til kameraet, mens han tygger sig igennem, det han nu anmelder.

Men det virker. Følgerne er vilde med Casper Drømme, og nu er københavneren så begyndt at tage ud i hele landet.

Følgere anbefalede stederne

I disse dage er han i Aalborg, og på forhånd spurgte han sine følgere, hvad han skulle smage på i Nordens Paris.

Nu er de første tre videoer lagt op, og to af dem er fra helt legendariske steder i Aalborg.

Han har nemlig været et smut forbi Slotsbageren og smagt på deres berømte chokoladeboller.

Derudover har han været et smut forbi Elikas, der jo er kendte for deres pizza-slices – især på vej hjem fra en bytur.

Videoen med den berømte choko-bolle er allerede set over 91.000 gange, og pizza på Elikas har over 113.000 visninger på under 24 timer.

Det tredje sted Casper Drømme hidtil har lagt op fra er Subway, hvor han sidder ved Nytorv i Aalborg. Her smager han på en hindbærcookie fra Subway til 10 kr., som mange af hans følgere altså også har anbefalet.

Ikke nærige med chokoladen

Hvis vi tager den første video med chokoladebollen fra Slotsbageren, så er der ingen tvivl om, at det har været et gennemgående tema i hans indbakke.

“Den her er så vanvittigt anbefalet.”

“De har ikke været nærige med chokoladen. Jeg kan meget godt lide, at den er så fedtet. Men det er altså ikke nogen voldsom gourmetoplevelse.

Men hey den koster kun 13 kr.”

Du kan se anmeldelsen af Chokoladebollen fra Slotsbageren herunder;

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af CasperDrømme (@casperdroemme)

Videre til Elikas, som han tydeligvis er imponeret over størrelsen på deres slice.

“Det her er altså et slice til 25 kr. Det er hvad der svarer til en familiepizza i København.”

“Det er ikke en gourmetpizza. Men for 25 kr. Den her efter en hidsig bytur. Den starter helt sikkert inde.

Du kan se anmeldelsen herunder;

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af CasperDrømme (@casperdroemme)

Omkring Subways cookie, som man jo også kan få i de andre byer, så var han ikke blæst bagover. Han bemærker dog, at det vælter rundt med Just Eat, Wolt og Hungry-bude på knallerter inde i midtbyen.

Se anmeldelsen her.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af CasperDrømme (@casperdroemme)

Det er uvist, om der kommer flere videoer fra Aalborg.

På hans story i går kunne man se, at han havde været inde på Caspars – men det er ikke ensbetydende med, at der kommer en video.

Du kan følge hans Instagram her

Del artikel

Andre læser også