Anmeldelse: Video Games in Symphony er et episk og nostalgisk dyk ind i spillenes verden
“Der var godt nok fantastisk stemning.”
“Ja, gamere har bare det bedste sammenhold.”
Sådan lød samtalen mellem to venner, da vi forlod Musikkens Hus efter lørdagens Video Games in Symphony koncert.
Det er ikke pænt at smuglytte, men lige i dette tilfælde er det så rammende en beskrivelse af det musikalske eventyr, vi lige havde været på med Aalborg Symfoniorkester og værterne fra Han Duo, at vi synes, det er okay at gengive det anonymt.
Skruer vi tiden tilbage til selve koncerten, som var en hyldest til “den fantastiske musik, der er med til at fortælle og forstærke gribende historier” i computerspil (som beskrevet af Musikkens Hus), så var det et oplagt orkester, en oplagt dirigent, oplagte værter og bestemt et oplagt publikum, der var samlet.
Før Jacob Ege Hinchely og Elias Eliot overhovedet havde trådt ind på scenen for at introducere publikum for aftenens program, startede orkestret med musik fra Assassin’s Creed IV: Black Flag, og så var tonen lagt for en episk aften.
Episk, episk, episk…
Ja, vi kunne faktisk bruge ordet “episk” om det meste af aftenen, fordi det var nogle grandiose melodier fra et bredt repertoire af nye og ældre kultspil fra nærmest alle slags spilgenre.
Ét øjeblik drog vi med Jack gennem det dystopiske Rapture i spillet BioShock på en bølge af ominøse violiner, der nærmest gav gåsehud, og senere sad vi og nikkede hovederne i takt til caribiske toner fra den festlige xylofon i point-and-click spillet The Secret of Monkey Island.
Selv, når man ikke kendte nogle af de pågældende spil eller hvert fald ikke har prøvet at spille dem, var det nemt at blive revet med af stemningen.
Når orkestret så nåede dertil i programmet, hvor ens nostalgi var særlig stærk, ja, så skete der ting og sager i kroppen; primært i tårekanalerne.
For undertegnede anmelder var det særligt kendingsmelodien fra The Legend of Zelda, der gav flashbacks til barndommen foran Nintendo konsollen, hvor den eneste bekymring var matematiklektier og at navigere Link uden om den åndssvage ugle i The Ocarina of Time. Det var helt specielt at få vækket de minder til live i så fantastiske rammer med så fantastisk lyd.
Det særlige ved koncerten var generelt, at man for hver eneste melodi tydeligt kunne høre og fornemme, når det ramte en nerve blandt publikum. Da vi nåede The Witcher 3: Wild Hunt lød der begejstring blandt store dele af publikum, mens Ōkami fik enkelte trofaste tilråb, og Super Mario Bros fik aftenens største bifald.
Der var dermed spiloplevelser, der har ræsonneret for de mange og de få, for de ældre og de yngre, for hardcore gamers og hygge-spillere – og der var plads til det hele denne aften.
Humor på højt plan
At værterne fra Han Duo følte sig godt tilpas blandt gamer-folket, var der ingen tvivl om.
Selvom musikken var absolut i højsædet, var de små pauser, hvor værterne introducerede de forskellige spil, på ingen måde tidsfordriv inden de kom til the good stuff.
Med jokes om alt fra fejlcastingen af Tom Holland som Nate i Uncharted til Elias Eliots hjertesorg, som han druknede i endeløse timer i World of Warcraft, og ikke mindst Jacob Ege Hinchely’s mange romancer med aliens i Mass Effect, føltes det sommetider som om, vi sad til et stand-up show med rigtig sjove komikere.
De mange indforståede jokes samlede den røde tråd i hele showet og understregede, hvordan computerspil kan fortælle så gribende historier, at det giver aftryk i vores hjerner – og hjerter – mange år efter.
Det var allertydeligst under aftenens næstsidste nummer. Alle i salen genkendte med det samme den nok mest ikoniske kendingsmelodi nogensinde fra Super Mario Bros, og her blev der givet los for følelserne med hujen, tilråb og klap.
Afslutningsmelodien var godt nok Nate’s Theme fra Uncharted II, men Video Games in Symphony gjorde sig fortjent til topkarakter med inklusionen af Super Mario Bros, der er spilverdenens bud på en nationalsang.
