Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse: The Sound of Music sang sig ind i vores hjerter

Af Stine Kjølby Christensen

I lørdags havde musicalklassikeren The Sound of Music premiere på Aalborg Teater.

Opsætningen er stor, og forberedelserne havde været mange og længe undervejs; men i weekenden blev de mange måneders prøver endelig eksekveret for fuld udblæsning.

Hvis ikke man har stiftet bekendtskab med Sound of Music på den levende scene, så har man måske set den amerikanske film fra 1965. Uanset hvad så har musikalen gennem årtier sunget sig ind i folks hjerter hele verden rundt:

Dette var bestemt ikke en undtagelse, da historien om familien Von Trapp og deres nye guvernante Maria indtog den aalborgensiske scene.

I krig og kærlighed

Historien om Maria, som grundet hendes forældres tidlige død er endt på et kloster i bjergene, er på ingen måde forældet, på trods af de mere end 50 år på bagen.

Fortællingen om kærlighed, personlig udvikling og derudover et historisk perspektiv i forhold til 2. verdenskrig og Hitlers indtog i Det tredje Rige er i høj grad også aktuel i dag; og det var svært ikke at lade sig rive med, når Maria spillede kaptajnens ellers disciplinerede børn op til et hjerteligt Do Re Mi!

Scenen var sat til en rørende kærlighedshistorie, da skæbnen leder den livsglade og musikalske nonne, Maria, ind hos enkemanden Kaptajn von Trapp og hans 7 børn.

Kaptajn von Trapp er bortrejst over lange perioder ad gangen, hvilket betyder, at familien efterhånden har været gennem en hel række af guvernanter, som skulle tage sig af børnene i mellemtiden; hvilket bestemt ikke var en ordning, som de var tilfredse med.

“De ligner ikke en guvernante.” er kaptajnens første kommentar, da den unge Maria træder ind i de luksuriøse omgivelser tæt ved Salzburg – og denne kommentar har Maria tænkt sig at efterleve.

Inden kaptajnen får set sig om, har Maria klædt børnene på påny: Hun syr nye uniformer af aflagte gardiner og lærer dem ikke mindst at udtrykke sig gennem musikken. Det bliver dermed hurtigt klart for alle, at Trapp-børnene savner deres far og føler sig mere oversete end de umiddelbart har givet udtryk for.

Maria bliver deres fortrolige og bedste ven, men det er ikke kun mellem hende og børnene, at kærligheden blomstrer. Maria, som troede, hun var skabt til nonnelivet i bjergene, forelsker sig nemlig hovedkulds i kaptajnen – og dette er heldigvis gengældt.

Nazismen truer dog kærlighedshistorien i sådan en grad, at den nye familie på 9 må flygte fra Salzburg og op i de mørke bjerge …

Talent over hele linjen

Vi har sagt det før: Aalborg Teater kan i den grad være stolte af sit ensemble.

Holdet viser gang på gang, at de er i stand til at løfte næsten hvilken som helst opgave; uanset om det er i verdens største kærlighedshistorie eller i stedet et norsk eventyrspil.

Dette gjorde sig i den grad også gældende under Sound of Music:

Talentfulde Karoline Brygmann, som havde hovedrollen som Maria, løftede forestillingen til et helt nyt niveau, og hendes personlige råhed fungerede helt eminent i samspil med den fiktive Maria i de lyserøde strutskørter. Generelt havde hele von Trapp-familien en fantastisk god dynamik og fortjente virkelig en stående applaus! Med jævne mellemrum blev vi da også overvældede af både kærlighed og gåsehud.

Der var selvfølgelig også plads til de mere humoristiske indslag, og her leverede bl.a. Jacob Moth-Poulsen også sin rolle, helt som vi havde forventet. Det er svært at sige, men enten er alle Jacobs roller skrevet specielt til ham; eller også er han bare helt ufattelig god til at gøre enhver rolle til sin helt egen.

I hvert fald imponerer hans skuespilsevner os gang på gang, og i rollen som onkel Maximillian Detweiler var han bestemt ingen skuffelse.

Gammel ulv i nye klæder

Som komisk indslag fortjener Christian Gade Bjerrum og Nanna Skaarup Voss virkelig også at blive fremhævet i rollerne som den hhv. mandlige og kvindelige tjener for familien von Trapp: Nanna har tidligere båret rollen som Julie i Romeo og Julie, men under denne forestilling var det svært ikke at blive smaskforelsket i rollens skæve tænder og nervøse mine.

Sidst vi havde fornøjelsen af Christian var han i nylonstrømper og høje hæle – og i julen kunne man opleve ham som ulv i julens populære familieforestilling Rockulven. Denne gang var det med overskæg, en alvorlig mine og ikke mindst en prisværdig frisure, som var selv Albert Einstein værdig.

Vi kunne uden tvivl skrive en romanlang anmeldelse om den fantastiske historie, som Aalborg Teater fik eksekveret til intet mindre end topkarakter. Vi følte os i bund og grund ikke som et publikum, da skuespillerne ofte henvendte sig direkte til salen; hvilket blot gjorde den nyfortolkede version af den spektakulære film fra 1965 endnu mere intens og vellykket.

Vi sang med på Sixteen Going on Seventeen hele vejen hjem, og stroferne hænger stadig som en musikalsk uro over vores hoveder her to dage senere.

Du kan købe billetter til forestillingen her.