Anmeldelse: Lang Dags Rejse Mod Nat er en stærk fortælling

Bekymringer. Bebrejdelse. Benægtelse.

For mange mennesker er disse faser nogle vi uundgåeligt skal igennem, når vi helt naturligt reagerer på forskellige følelser i vores liv.

For andre er disse følelser hverdagskost, som følger med det liv, når man lever i eller med et misbrug.

Dette er netop tematikken i stykket Lang Dags Rejse Mod Nat, der havde premiere på Aalborg Teaters Lille Scene i går aftes.

Vi har selv haft æren af at følge stykkets tilblivelse, og har for eksempel tidligere mødt forestillingens instruktør, Egill Pálsson, til en snak om, hvordan det er at leve i et misbrug.

Egill har på alle måder fremstået som en beundringsværdig – og ikke mindst passioneret ­– instruktør, som har givet sig 100 % til stykket: Måske fordi han ved, hvad han snakker om, da han i årtier selv har været afhængig.

En selvbiografisk (og privat) fortælling

Lang Dags Rejse Mod Nat er skrevet af den nobelprisvindende dramatiker, Eugene O’Neill, som i 1942 færdiggjorde det selvbiografiske stykke. O’Neill havde dog ingen intentioner om at få stykket opført og ytrede ønske om, at det tidligst måtte opføres 25 år efter hans død.

I 1956, kun 3 år efter hans død, blev stykket dog alligevel opført – og her blev det klart, hvorfor Eugene havde ønsket det privat: Stykket omhandlede nemlig hans egen barndomshistorie, hvor han havde levet som dyb medafhængig i en lille familie på fire.

Eugenes mor var – efter hans fødsel – blevet ordineret smertestillende mod gigt, som hun i stedet gik hen og blev afhængig af. I den efterfølgende år røg moren ind og ud af afvænning – uden held.

Imens levede Eugenes far med et alkoholmisbrug og var vidne til, at hans storebror modvilligt fulgte i samme fodspor. Eugene selv levede med en dødelig sygdom hængende over sit hoved, og måtte se sig selv blive jongleret mellem alle familiens efterhånden tragiske relationer.

Hvad der ofte sker i den slags familier er, at alle på den ene eller anden måde bliver trukket ind i det spindelvæv, det er, når et familiemedlem er i et misbrug.

Dette betegnes som medafhængighed. Medafhængighed kan udvikles af personer i tæt relation med et menneske, som er afhængig. Den medafhængige bliver påvirket af den afhængiges menneskets adfærd; og bliver ofte besat af behovet for at kontrollere det.

Når kærlighed forvandles til had

Skyldfølelsen er hverdagskost for de medafhængige familiemedlemmer; men det samme er bebrejdelsen, magtesløsheden og den evige paranoia over: Hvornår begynder det igen? Hvad kan jeg gøre for at undgå det? Hvad kan jeg gøre for at stoppe det?

Flere end vi tror lever i den form for familiekonstellationer – hvor sørgeligt det end er. Desværre er det svært at snakke højt om, så vi kan i stedet takke Eugene O’Neill for, at han turde at skrive om det.

På autentisk vis får Aalborg Teaters ensemble, denne gang bestående af Henrik Birch, Annika Johannesen, Lars Topp Thomsen og Ferdinand Falsen Hiis, fremført dette enestående drama, som giver et unikt og sårbart indblik i, hvad det vil sige at leve tæt på en misbruger.

Hvordan kærlighed på ingen tid kan forvandles til had, hvordan man skiftevis håber og opgiver, hvordan man både bebrejder og tilgiver.

Ind i mellem oplevede jeg opgivende suk fra publikum, når familien på scenen endnu engang endte i et bebrejdende skænderi (eller ligefrem slagsmål) om hvis skyld det er, at moren igen er faldet i – og hvis skyld det er, at hun nogensinde startede.

Men er det overdrevet, at én familie kan gennemgå så mange følelsesregistre på kun én dag … og nat?

Hvis man selv nogensinde har gennemlevet den form for evige utryghed på egen krop, så er svaret kort: Nej.

Et misbrug har ikke en tænd/sluk-knap. Det er ustabilt, som alle ens undertrykte følelser og kan eksplodere og gemmes væk fra sekund til sekund.

Store følelser på Lille Scene

At være medafhængig føles på én og samme måde som en nødvendig og desperat flugt fra virkeligheden, men samtidigt også følelsen af evig kontrol og ansvarlighed overfor den afhængige – som man elsker betingelsesløst ”på trods af alt” – som også flere gange nævnes i stykket.

Alle disse tematikker er netop, hvad de fire skuespillere og Egill Pálsson forsøger at belyse i stykket, og set med mine briller gør de det alle fuldstændig fantastisk.

Især Ferdinand Falsen Hiis fortjener et kæmpe cadeau som lillebroren Edmund (Eugene selv), og man kan virkelig se og mærke, at rollen har sat sig på ham.

Vi har tidligere oplevet ham i den diametrale rolle som eventyrlysten kylling i Rockulven; og selvom han også opfyldte den til bravour, så kunne man alligevel ikke lade være med at blive blæst bagover af de gennemtrængende følelser, som han formåede at levere på scenen i aftes.

Det var generelt bare ekstremt rørende at opleve familiens skiftende offerroller, naive håb, bristede drømme, gode intentioner, gensidig ydmygelse, enorme bebrejdelser – men ikke mindst dyb, dyb kærlighed til hinanden.

Måske kræver stykket stof til eftertanke for størstedelen af segmentet i teateret, men jeg kan kun håbe og anbefale, at publikum vil tage oplevelsen med sig hjem og prøve at sætte sig ind i, at dette drama hverken er overdramatiseret eller forældet (på trods af sine 76 år på scenen) – men universelt  også højaktuelt den dag i dag.

Vi giver;

Lang Dags Rejse Mod Nat spiller frem til den 9. juni 2018, og du kan købe billetter her.

OBS! Unge under 25 år eller studerende kan få billetter til kun 80 kr. (halv pris ift. normalpris i weekenden).