Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse: Cirkusrevyen imponerer igen i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Henrik Petit
Foto: Henrik Petit

Traditioner har vi mange af i Aalborg, og inden for kulturen er Cirkusrevyens besøg til byen ofte én af de helt store højdepunkter i løbet af året.

Danmarks største revy, Cirkusrevyen, spiller hvert år på Bakken i København, og derefter som det eneste andet sted i landet i Aalborg Kongres & Kultur Center.

I år er ingen undtagelse, når de populære skuespillere gæster Aalborg med otte forestillinger frem til søndag aften.

En legende skal erstattes

Cirkusrevyen 2018 har spillet på Bakken hele sommeren, hvor den har høstet den ene gode anmeldelse efter den anden.

Revyen er kåret til Årets Revy 2018, så forventningerne var høje blandt det talstærke publikum, som overværede premieren onsdag aften.

Der er dog én nødtvungen ændring under årets Cirkusrevy i Aalborg. Veteranen Ulf Pilgaard har været nødsaget til at sygemelde sig på grund af efterveerne fra et mavesår, men Cirkusrevyen har hevet en anden rutineret herre ind i stedet. Publikum får fornøjelsen af Niels Olsen som afløser.

Anmeldelse: Cirkusrevyen imponerer igen i Aalborg
Foto: Henrik Petit

“Vi er superglade for, at det er lykkedes instruktør Lisbet Dahl at skaffe så kompetent en erstatning for Ulf i Aalborg. Vi ved jo, at nordjyderne elsker Niels Olsen både fra tidligere Cirkusrevyer, men også fra Ørkenens Sønner og i andre teatersammenhænge, hvor han har gæstet Nordjylland,” udtalte Nicolaj Holm, direktør i AKKC, i den forbindelse.

At erstatte Ulf Pilgaard i Cirkusrevyen lyder som noget af en udfordring, men hvis ikke man vidste bedre, sidder man som publikum og er overbevist om, at Niels Olsen har været med lige fra start.

Hans komiske talent og timing kan ingen tage fra ham, og han er en fuldgod erstatning for legenden Ulf Pilgaard.

Store højdepunkter undervejs

I Danmark har vi en stolt tradition for en både kritisk og humoristisk tilgang til både politikere, danskerne og de trends, som præger samfundet.

I Cirkusrevyen er ingen problemstillinger for store eller små. Forestillingen åbner og slutter eksempelvis med et fokus på vores store afhængighed af at være online 24/7.

Budskaberne om at være tilstede i nuet og i stedet nyde naturen, relationerne og den menneskelige kontakt går rent ind – selvfølgelig pakket ind i elegante rim og fine melodier.

Selvom Cirkusrevyens medvirkende efterhånden kan se frem til lidt velfortjent ferie ovenpå en lang og succesfuld sæson, er der intet, der tyder på hverken træthed eller rutineprægede præstationer.

Anmeldelse: Cirkusrevyen imponerer igen i Aalborg
Foto: Henrik Petit

Niels Ellegaard er fuldstændig eminent i rollen som Peter Aalbæk, hvor kampagnen #metoo får én over nakken, mens revyens hyldest til Dansktoppens 50 års jubilæum også er et klart højdepunkt, hvor fællessang, hurtige sceneskift og sjove imitationer går op i en højere enhed.

Cirkusrevyen formår (endnu engang) at fremføre en perfekt blanding af aktualitet for den enkelte dansker, samtidig med samfundets spidser og store problemstillinger bliver taget under kærlig og humoristisk behandling.

Cirkusrevyen spiller frem til søndag, og der er stadig enkelte ledige billetter. Dem finder du lige her.

Anmeldelse: Cirkusrevyen imponerer igen i Aalborg

Del artikel

Andre læser også