Anmeldelse af Restaurant MEAT: Her går man efter den store kødoplevelse

Af: Mads Schytte, Gastromand

Det går godt i Aalborg – faktisk går det virkelig godt – restauranter, cafeer og andre spisesteder vælter frem! Hvis du, som os også har “mad” som livret, så er det som at være i himlen.

For et par år siden åbnede Restaurant MEAT på CW Obels Plads i lokalerne, hvor de kære Brødrene Price nu har deres restaurant.

Det var dog for småt for MEAT, så de valgte at lede efter nye lokaler og flyttede til Vesterå i Styggekrumpens gamle lokaler.

MEAT’s koncept handler (overraskende nok) om kød og ambitionen er at servere kød af høj kvalitet – fra forskellige områder i verden.  Konceptet minder en del om MASH, som med succes er udbredt flere steder i KBH og nu også i Odense, hvor Gastromand var forbi i sommeren.

Dog er der en væsentlig forskel – nemlig, at maden tilberedes på Weber grill og ikke på “traditionel” vis. Et sted som dette skal Gastromand naturligvis forbi – no matter what.  

Kongekrabbe og Carpaccio

Vi ankommer en tirsdag aften, hvor der faktisk er nogenlunde fyldt i restauranten – hvilket er lidt uset i Aalborg. Det glæder mig på alle måder, at der er godt gang i hjulene på den gastronomiske front.

Vi bliver vist til bords, og inden vi har nået at sætte os, foreslår tjeneren, at vi prøver deres “Kød-Symfoni”.  Jeg ville nok ændre navnet til “Meat Tasting” eller lignede – jeg synes ”symfoni” lyder lidt 80’er agtigt, men bortset fra det, er jeg helt med på, hvad det drejer sig om:

5 stykker udvalgte udskæringer fra forskellige dele af verden, med selvvalgt tilbehør.

Normalt skal man være fire personer for at kunne gøre brug af denne smagning, men de ville gerne gøre en undtagelse for vores skyld. Det glæder mig, men jeg tænker samtidig, at det vel må være muligt at sætte på kortet til to personer også?

Tjeneren stryger videre, og vi kigger kortet igennem, for det skal findes en forret. Der er 11 forretter og størstedelen af dem er med fisk, hvor min medspiser vrider sig lidt – det er nemlig kødet, der er the name of the game – heldigvis er der carpaccio som bliver det endelige valg.

Jeg springer fluks på kongekrabbe, hvortil tjeneren anbefaler et glas Chardonnay Alameda, Central Valley, Chile – som fås på glas til 45 kroner, hvilket er en helt fair pris for et godt glas vin!

Min medspiser er temmelig vild med den og glæder sig over, at hun ikke skal køre. Hvis du vil ofre mere, så er der også mulighed for andre gode bud – jeg ville nok holde mig til Chardonnay – i hvert fald til disse retter – deres Avalon fra Californien, som ligger til 375 kr. for en flaske er også et godt bud, og prisen er igen helt fair.

Godt med smørelse 

Vi får hurtigt to forskellige slags brød på bordet, samt tre forskellige slags smørelse – chilimayo, persillesmør og almindeligt smør.

Jeg må tilstå, at jeg var lidt betaget af vinen, så jeg glemte måske at lytte – men det smager godt, og min medspiser er igen ret vild med det. Vores forret kommer kort tid efter – en god omgang kongekrabbe til mig og en god carpaccio til min medspiser.

Kongekrabbe er næsten umulig at ødelægge, og det er heldigvis heller ikke sket her – den er flækket, så den er til at arbejde med. Der er en lækker urtedressing til, som smager godt af dild.

Salaten dertil forstår jeg dog ikke helt, synes det er lidt ”off ”– egentlig så ville jeg nok bare droppe den til retten, da kongekrabbe, dressing og citron/lime er rigeligt.

Carpaccioen er lækker, men oliven mener jeg ikke hører til – den skal laves helt klassisk, og med respekt for den ret, der blev skabt på Harrys Bar i Venedig for mange år siden.

Time to Rampage! 

Så er det rødvins-tid som bliver ren “Rampage” (navnet på vinen) fra Californien – det er en kraftig sag med masser af sødme. Dette var igen tjenerens anbefaling, som vi pænt takkede ja til, så jeg nåede faktisk ikke at studere vinkortet. Det har jeg så haft tid til nu.

Priserne er på samme måde, som ved de hvide vine, meget fornuftige. Personligt kunne denne Gastromand godt tænke sig noget mere oversøisk Pinot Noir, som ofte fungerer like a match made i heaven med en god bøf, men Aalborg skal naturligvis være klar til at smide 600-700 kr. for en flaske vin.

Vores ”kødsymfoni” består af Himmerland tournedos, Amerikansk Rib eye, New York strip, filet
fra Uruguay og Wagyu filet.

Alt dette inkl. sideorders, hvor der er rigeligt at vælge imellem: grillet asparges, løgringe, grillet tomat og hvidløg, ærte-francaise, fyldte portobellosvampe, stuvet spinat, tomatsalat, grøn marineret salat, mashed potatoes and bacon og grillede marksvampe.

Vi hopper på ærte francaise, mashed potatoes and bacon og en grøn salat, samt bearnaise og rødvinssauce. Så ankommer vores kød, som serveres over tre omgange.

Først Himmerland tournedos og Amerikansk Rib eye, hvor begge er stegt til perfektion – helt efter bogen og nok mere rare end medium – men det er helt som det skal være!

Vores tjener fortæller imponerende meget om kødet, foder og opvækst – en virkelig dedikeret og engageret tjener, som får rosende ord, da han forlader bordet.

Smagen er også helt perfekt, og den syrlige bearnaise gør hvad den skal – nemlig forene det hele! Flot! Vores favorit er sjovt nok den amerikanske og ikke den danske – undskyld Danmark!

Tilbehøret er også godt, min medspiser synes hendes ærte francaise virker lidt fed – jeg forklarer, at det er meningen og overtager retten – den er nemlig lavet som den skal.

Kartoflerne fungerer også – de er most og bagt med bacon. Det eneste, som er lidt ”off” er den grønne salat med gulerødder, som bare ikke passer – det skal i stedet bare være en frisk salat med løg og masser af syre til den fede mad – intet andet hvis du spørger denne Gastromand.

Næste omgang er New York strip og filet fra Uruguay, her har fileten faktisk fået lidt for meget – men New York strips er igen perfekt. Selv om den filet fra Uguguay har fået lidt for meget, er det faktisk vores foretrukne.

Så skal der pustes ud for det mætter godt – så bare rolig Aalborg – I går ikke sultne hjem! Flagskibet er Wagyu fra Australien. Hvis I ikke kender disse dyr, så har de næsten haft et bedre liv end os – de bliver opfostret med øl og lytter til klassisk musik, og får sågar lidt massage i ny og næ. Det er opskriften på et perfekt stykke kød.

Det er voldsomt med 5 stykker kød, men en Gastromand kan naturligvis sagtens klare skærene. Sjovt nok er dette ikke min favorit af de 5 stykker, men det er jo smag og behag.

Selvom kødet er stegt perfekt og fungerer som en god afslutning, var den amerikanske rib eye vinderen for mig. Min medspiser var mere til Uruguay, da det var mindst fedt – helt fair – fedt er også en smagsgiver som kan være voldsom.

“Baked Alaska” 

Vi holder en god kunstpause og fordøjer aftenen. Vi bliver tilbudt dessert og alene af den årsag, at de har bagt is, mander jeg mig op. Min medspiser elsker chokoladefondant, så hun er frisk.

Begge er godt store og smager glimrende, men for Guds skyld så drop de tilhørende frugter – jordbær er ikke i sæson, og så virker det bare alt for “80’er agtigt”. Bare en dessert og ikke andet.

“The Final touch”

MEAT gør det godt, og leverer kød i høj kvalitet. Deres udvalg er stort – der er cirka 15 stykker kød på kortet. Dette er imponerende, da nogle af stykkerne som eksempelvis T-Bone er på 1000 gram og Tomahawk på 1400 gram. De må være dyre at have liggende.

De har ret godt styr på kødet, foder og opvækst. Deres tjener er vildt engageret og giver en god oplevelse under middagen.

Jeg tøver ikke med at anbefale MEAT til de hardcore kødspisere, som ikke magter buffet på Flammen – og med nogle småjusteringer som er nemme at foretage, så synes jeg faktisk, vi har en vinder her. Jeg vil mene, at MEAT er for dig, som elsker en god bøf, syrlig håndpisket bearnaise, sprøde fritter og et godt glas oversøisk vin.

Skål i kød og velbekomme.