Anmeldelse af Nam: Knockout med 15 overraskelser plus det løse
Jan L. Pedersen er professionel madanmelder og er stifter af aarhusupdate, som er det 2. største bymedie i Aarhus. MigogAalborg har allieret sig med Jan. L. Pedersen for at sikre de bedste og mest objektive anmeldelser af Aalborgs spisesteder.
Social Dining, og fingerfood, er begreber, som godt kan virke lidt slidte.
De er i hvert fald kommet til Danmark. Men dem, som formår at mestre disciplinen, kan også løfte en aften til nye højder.
En af dem, som formåede det, var Nam på Vesterbro i Aalborg. De formåede med deres asiatisk-inspirerede retter at trække det ene stik hjem efter det andet.
Svær at sætte i bås
Nam er et udråbsord, der bruges for at udtrykke, at noget er indbydende, tillokkende eller velsmagende. Det passer godt til det, vi oplevede på restaurant Nam, da vi besøgte stedet.
Maden er en kombination af det nye nordiske køkken, fransk omhyggelighed og twistet med det asiatiske køkken.
Cool indretning
Restauranten var i den rå og minimalistiske stil. Den signalerede, at vi var på et vist niveau. Stilen var god, og der var tænkt over tingene.
Nøgne grå vægge, der gled ned i trævægge, flotte egetræsborde uden duge og i loftet hang en form for rislamper. Der var dækket op med pinde og ske.
Betjeningen
Vi blev mødt af et smilende personale.
Vores første tjener var ny på Nam, men hun virkede sikker, var helt nede på jorden og velinformeret.
Vi havde forskellige tjenere. Det fungerede fint. Maden blev præsenteret af dem, som havde styr på det. Vinene af andre som havde styr på dem.
Vi fik hurtigt en af dem, som vidste noget om vinene. De første vine samt vand blev skænket ret tjept, og fire små serveringer kom hurtigt på bordet.
Ikke alt kan spises i et hug
Nok er det fingerfood, men ikke kun.
Tataki tun var en snack med ponzu i bunden. Tataki er japansk og betyder, man steger et stykke tun på alle sider, og lader det være råt i midten. Den var flot mørk og mør og med smæk på syrligheden. Frisk med stort F.
Rejechips med citrongræs og tørret kalvehjerte, som var revet henover, plus lidt karse.
Friteret brød med fermenterede grøntsager, revet havgus og tørret champignon.
Sidst, men ikke mindst var der asian marineret oksespyd med lidt ingefær, saltet lime og purløg. Mørt med smæk på umamien.
Hjemmebagt, luftigt og lunt brød med brunet smør med citronskal. Fristende at have stående ved siden af en. Men pas på, du får mere end rigeligt mad, og det er synd at spise sig mæt i brød.
Næste omgang
Ceviche af helleflynder. Grønne og røde tomater, dild, lime, rødløg og sprøde majs. Frisk som i frisk var den her omgang. Fisken smeltede på tungen, så mør var den.
Bao med tempurarejer, kimchi, grøn salsa med grøn chili og limebladsmayo var ren asiatisk i smagen.
For filan, det smagte godt. Velsmag og et let bid, der efterfølgende blev siddende i munden. Det gjorde bestemt intet!
Anden omgang
Dybstegte bøgehatte med løvstikkestøv og en sesammayo til at dyppe den i. Sjov og fin i en og samme mundfuld.
Dampet torsk pakket ind i bananblad. Torsken pakkes ud, og den medfølgende sauce hældes over. Som sauce var der soyasmør lavet med løg og ingefær.
Torsken var perfekt tilberedt, saftig og mør. Saucen havde en viskositet, så den let kunne hænge ved fisken, hvilket gjorde den danske torsk mere attraktiv end nogensinde før.
Det her er let at vænne sig til
Kassava (tropernes kartoffel) lavet som fritter med revet frisk trøffel. Det var uden tvivl den svageste servering, og den stak lidt ud fra de ellers snorlige og gennemtænkte serveringer, vi havde fået indtil nu.
God grund til at blive vegetar
Pocheret æg med japansk citrus-sauce, ponzu, tog opmærksomheden. Stegt grønkål i bunden. Sprøde nudler og kataifi (filodej i tynde strimler) på toppen. En smuk og velsmagende ret.
Vinen var svær at sætte til. Vi havde Pinot noir i glasset. Et godt glas, men den blev glemt i forhold til retten.
Knockout i 5. omgang
Efter en langsom, men sikker, taktik, slog køkkenet her en lige højre, som ramte rent, og beviste at Nam er i den bedste liga i Aalborg.
Papayasalat med papayaskum og tørret tomatpulver. Ristet ris og hvidløg. En lidt spicy og velsmagende omgang, som smagte outstanding godt. Tankevækkende hvor meget smag, kokkene formåede at stoppe ned i en skål.
Bålrøget oksemørbrad. Hold nu kajen, det var godt. Yamagobo (japansk syltede burdock rødder). Ristet hvidløg. Østerssauce i bunden. Kødet var i referenceklassen.
Så kom der rødvin. Ved nabobordet bag os var kommentaren på godt nordjysk “det var da dejligt”, men der var vi ikke helt enige, for de hvide vine var matchet omhyggeligt.
At de fleste danskere er mere vilde med rødvin end med hvidvin er velkendt. Men man skal også tænke på, hvad man drikker vinen til af mad.
Final round
Inden de to desserter kom en ganerenser. Dog en af de mere fyldige af slagsen, da den var med saltet karamelcreme under granitéen af urter frosset på en hindbær/æblemost. Fin gimmick.
Den smagte godt, og vi kom både omkring sødme og bitterhed.
Første dessert var en kokossuppe med passionsfrugt, banan og urter. En befriende let og småsyrlig omgang. Desserten var lige tilpas let, frugtig og lækker.
En ispind til slut
Hjemmelavet nøddeis med mandler og hasselnødder. Lavet på mandelmælk, mango, passionsfrugt og krystalliseret chokolade og karamelliserede hasselnødder henover og sluttelig fermenteret rabarber-te gele.
Det lød lidt smart, men smagte fremragende.
Efter seks omgange nåede vi til enden af de 15 retter.
Den sikre vinmenu
At finde vin til asiatisk mad er ikke nogen let opgave. De hvide vine var dominerende. Med rette, da den røde tråd gennem maden var det asiatiske touch, hvor der var smæk på smagen.
Der var seks vine til de 15 retter. Tre hvidvine, to røde og en hvid til slut.
Pænt store rundhåndede glas. Generelt var der ikke noget at komme efter. Vinene var velvalgte, og den eneste som stak ud var den italienske Pinot Noir.
Den sad ikke helt i skabet til det pocherede æg. Her var syrligheden i maden alt for høj, men derimod var den som skabt til fritterne og den friske trøffel.
Vores regning
15 serveringer koster 575 kroner. Vinen løb op i 445 kroner for seks store glas. Nam har plads til 70 gæster, og der var tæt på fuldt hus. Fire tomme pladser var, hvad vi så.
Det er flot især her i de første måneder af året. På vej dertil og fra så vi en del tomme og halvtomme restauranter. Set i det lys, må jeg konstatere, at Nam er mere end normalt populær – og med god grund.
Vurdering
Som Shu-bi-duas sang må vi sige: Hiv og sving, tingeling, Nam Nam. Der var gang i den hos Nam. E
n ungdommelig energi var, hvad vi så. De har en mission om at skille sig ud. Det lykkes til fulde.
Maden var med twist. Dog var det asiatiske islæt gennemgående. Men retterne var spændende, og det var tydeligt, der var tænkt over tingene.
Jeg var sjældent begejstret over Nam. Det er ikke sidste gang, jeg spiser hos Nam. De har fornyet madscenen i Aalborg. Mere af det. Aarhus har ikke noget lignende. Desværre.
Vi kan li’ Nam (Nam), og du kan stole trygt på ham. Peter Bellis sang om ulven Peter passer godt ind her. Vi kan også lide Nam.
Karakteren for en overraskende god aftenen ligger helt i top.
Maden var ganske enkelt en oplevelse af de store, og bekræfter blot, at Aalborgs bedste restauranter sagtens kan følge med København og Aarhus.
Nam
Vesterbro 76,
9000 Aalborg
Website: