Anmeldelse af George Dandin: Tragisk fortælling med farverig humor

Hvad ville du gøre, hvis du vidste, at din mand eller kone var dig utro?

Ville du selv være utro? Ville du skyde vedkommende? Eller ville du måske spille med på komedien?

Det er nogle af de spørgsmål, vi som publikum blev konfronteret med, da vi i går aftes overværede forestillingen George Dandin på Kunstens amfiscene.

Fuld af følelser

George Dandin er en af Molières absolut morsomste farcer, der på den mest forrygende og underholdende måde giver os et indblik i vores til tider absurde trang til at få tingene til at gå lige efter vores hoved.

George Dandin er lige blevet lykkeligt gift med Angelique, men der går ikke længe før han får en mistanke om, at hun mødes hemmeligt med en anden bag hans ryg.

I forsøget på at opklare mysteriet og få sandheden frem bliver George Dandin lukket ind i en labyrint af glat fornægtelse, udspekuleret diplomati og fordrejede sandheder.

Og med George Dandins alt for stærke retfærdighedssans og til tider usunde temperament er det en dårlig kombination.

Teatret Slotsgården, der står bag forestillingen, leverede mildt sagt en helt forrygende oplevelse.

Ensemblet, der bestod af i alt seks personer, formåede at gennemføre fortællingen med sådan en kraft, at det var svært ikke at lade sig rive med, blive forarget, grine højlydt – og ikke mindst få ondt af hovedpersonen George, der igen og igen måtte sande, at hans kones utroskab nægtede at lade sig afsløre.

Fuld af humor

På trods af den noget “alvorlige” historie, så var det alligevel humoren, der skinnede klarest igennem.

Skuespillerne var karikerede på den fede måde, og både kropssproget og kostumerne osede af fantasi, farver og fest – i stærkt kontrast til især George Dandins følelsesregister, der gennem forestillingen skiftede mellem raseri, magtesløshed og til sidst … opgivelse.

Forestillingen fandt som sagt sted på Kunstens amfiscene, under den blå himmel, og det åbne miljø fungerede da også perfekt til, at publikum helt naturligt blev tilspurgt og inddraget ved flere lejligheder.

Disse “samtaler” mellem skuespillerne og os, der så på, vidnede i høj grad om en indforstået opfattelse af historien, og hvordan vi hver især vælger at tackle de problemer, som de fleste af os kan nikke genkendende til.

Det var med andre ord nemt at finde sig selv i de repræsenterede personligheder; har man ikke prøvet at stå i George Dandins sted, så har man sandsynligvis stået i én af de andres.

Den samme tanke gentog sig, da forestillingen var slut, og vi filosoferede over det, vi havde været vidne til.

Selvom historien på mange måder er decideret tragisk, så var den alligevel så sjov og ligetil, at alle vil kunne se den og gå derfra med en god oplevelse på kontoen – omend man også føler en smule afmagt og med ondt i mavemusklerne af at grine.

George Dandin spiller på Kunstens amfiscene til og med i morgen, og du kan sikre dig billetter lige her.