Anmeldelse af Et Dukkehjem: Aalborg Teater betager med nyfortolkning

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

“Må man ændre på en klassiker?”

Et spørgsmål, der ofte opstår, når teatre opfører gamle stykker i nye klæder.

I lørdags fik Henrik Ibsen Et Dukkehjem premiere på Aalborg Teater, og der var allerede fra start lagt op til en nyfortolkning af én af verdens mest spillede forestillinger.

Er man ikke bekendt med handlingen, så kommer den her i korte træk:

Fra dukke til kvinde

Nora og Thorvald Helmer er et ungt forældrepar, der ved stykkets start går en lys fremtid i møde.

Thorvald er blevet forfremmet i Aktiebanken, hvilket blandt andet betyder, at økonomien også får et gevaldigt ryk opad.

Noget, der især begejstrer Nora, som er vild med det materielle forbrugsliv, hvor ingenting må mangle.

Thorvalds greb i lommen er derimod noget dybere – men trods deres forskelligheder, så er kærligheden i mellem dem ikke til at tage fejl af.

Der er dog skår i glæden.

For år tilbage var Thorvald syg af stress, hvilket fik Nora til at handle: Hun lånte 500.000 kr., sådan at familien kunne bruge et år i Italien – udadtil ved hjælp af penge, hun fik fra sin dødssyge far.

I virkeligheden havde Nora dog lånt pengene af Sagfører Krogstad uden at fortælle det til Thorvald.

Problemet opstår, da Krogstad konfronterede Nora med at have forfalsket sin fars gældsbrev, og truer med at afsløre det for Thorvald.

Dette sender Nora direkte ind i et dagelangt panikanfald, hvor irrationelle tanker truer med at tilintetgøre hele hendes – og sin families – eksistens.

I et forsøg på at skjule det for ham gennemgår Nora en forvandling fra dukke til en voksen kvinde, der forsøger at gøre det rigtige.

Men lykkes det?

Mere aktuelt end nogensinde

På trods af at have 140 år på bagen er Et Dukkehjem stadig vanvittigt aktuelt – og på trods af Aalborg Teaters små nutidige detaljer, som en karikeret au pair, Harry Potter-lego og macaroons til at dulme smerterne, så er historien stort set identisk med den fra 1879.

Dette vidner om, at nutidens kvinder stadig har en kamp at kæmpe, et opgør at stå op for og en selvstændig identitet at kræve.

Derimod ikke sagt at forestillingens mænd er skurkene. Publikums sympati skifter mellem hovedpersonerne, og det er bestemt ikke en frigørelse, da Nora i sidste ende forlader både scenen … og sin familie.

I virkeligheden ønsker man for dem, at kommunikationen var startet tidligere sådan, at det hele måske kunne nå at blive reddet – en kvinde kan jo ikke bare forlade sin mand og sine børn uden videre?!

Denne følelse vidner måske også om, at vi som mennesker automatisk tænker, at samfundets normer også er de moralsk rigtige. Men er det så rigtigt?

Igen igen imponerer teaterets ensemble i sådan en grad, at skuespillet i sig selv blæser én bagover.

Nanna Skaarup Voss spiller rollen som Nora til perfektion og i samspillet med Ferdinand Falsen-Hiis, Stanley Bakar, Kathrine Høj Andersen og Martin Ringsmose er det altså lykkes holdet bag at danne den helt perfekte sammensætning af mennesker.

Vi har tidligere snakket med de Reumert-nominerede hovedrolleindehavere om æresfrygten i at skulle nyfortolke en af verdens mest berømte stykker. Det kan du om læse lige her.

Her fortalte Nanna blandt andet, at hun håbede, at publikum ville glemme tid og sted og bare lade sig blive grebet af rejsen – og det var lige præcis, hvad der skete.

Alt i alt er det lykkes Aalborg Teater at skabe en særdeles velspillet og evig aktuel klassiker om mennesker, identitet og social positionering.

Derfor seks velfortjente stjerner herfra.

Hvad: Et Dukkehjem
Hvor: Aalborg Teater
Hvornår: Spiller frem til 4. april

Du finder info om billetkøb lige her.