Anmeldelse af Dronninglund Slot: Mad og omgivelser spiller sammen
En råkold novemberdag tog jeg sammen med fotograf Peter Carlsen op for at lave en madanmeldelse af Dronninglund Slots restaurant, Prinsesse Sophie Hedevig.
Netop Peter havde jeg taget med, fordi jeg vidste, at stedet skal opleves for langt mere end bare maden!
Men hvordan får man beskrevet stemningen på et slot med bygninger fra tolv-, femten-, og syttenhundredetallet indeholdende eksklusivt cigarrum, riddere, vinkælder, pejsestue og så videre?
Stedet skal ses, mærkes og opleves og derfor har jeg fået lavet en kort video der giver et indblik det det stemningsfyldte sted. Den kan du se i bunden af artiklen.
Kort køretur fra Aalborg
Men lad os komme til selve besøget på restauranten. Afstanden kan måske virkelig sådan lidt uoverskuelig for nogen fra Aalborg, der vil spise en god middag. Men det tager blot 20 minutter inde fra midtbyen, og giver også lidt følelsen af lidt eventyr.
Vores aften startede med en rundvisning af familierepræsentaten Gerrard.
Han dirigerede os fornemt igennem slottet, mens han stolt fortalte historier.
Rundvisningen sluttede med, vi blev vist til vores hyggelige pladser i restauranten og blev præsenteret for vores smilende tjener Judith.
Hun er ligesom resten af køkkenstaben forholdsvis ny, hvorfor man også kan forvente en anderledes oplevelse, såfremt man har besøgt stedet før.
Gode priser på slottet
Judith fortalte os, at restauranten har en gourmetmenu, der roterer over fire dage samt en ugemenu, der skifter hver uge.
Ugemenuen fås for 298.- hvis du vælger alle 3 retter. Gourmetmenuen koster 548.- hvis du går linen ud med alle 6 retter.
Det er absolut i en prisklasse, som få af restauranterne i Aalborg på samme niveau kan matche.
I øvrigt er det værd at bemærke, at man med ClubAalborg i november får et ret heftigt tilbud på A La Carte-kortet på restauranten.
VI havde luret lidt i menukortet hjemmefra, og forventede derfor vi startede med en suppe, men nej!
Judith overraskede os med en velduftende appetizer bestående af poussinbryst med pesto, imens den forfriskende og let søde italienske pinot grigio blev skænket op i glasset.
Appetizeren udmærkede sig mest igennem den sublime pesto, der havde en dominerende smag af persille og mandler.
Tid til forretten
Den rigtige forret ankom dog ikke længe efter, vi havde slugt vores kylling. Duften var helt fantastisk.
Retten blev serveret, som den stod præsenteret på menukortet – græskarsuppe tilsmagt med chili og estragon.
Ingen havde taget skade af en lidt mere beskrivende præsentation af mad og vin, dette skulle vise sig at være gennemgående igennem aftenen. Det kunne man godt gøre noget ved, når man er ambitiøs på den front.
Suppen havde en smuk orange farve fra græskarret og havde en distinkt duft af appelsin og estragon: Konsistensen var tilpas cremet, og chilien gav retten et tiltrængt spark.
Selve suppen smagte igennem af appelsin, og noterne af estragon fremkom tydeligt. En afrundende komponent til suppen havde dog pyntet.
Ros skal suppen have for at bliver serveret i rette temperatur, og i forvarmede tallerkener. Alt for ofte ender suppe med at være kold, før man er halvvejs.
Tid til et paradigmeskifte?
Efter den lune suppe blev et glas Segla fra Bordaeux skænket op, og ved iltningen efterlod den smukke gardiner i glasset. Den duftede lækkert af lakrids og brombær, og jeg ventede så på, om grisen i næste servering kunne matche vinens kraft.
Svinemørbraden blev serveret på en blomkålspure og med kål, små kartofler, efterårssvampe og en cremet pebersauce.
Grisen var efter min mening let overtilberedt.
Såfremt restauranten stoler på kvaliteten hos leverandøren, og det skal den kunne, kan og bør gris serveres lyserød i midten.
Jeg ved, at mange ikke er vant til dette – men med meget smagfuld, saftig og reel udskæring er det lækkert!
Blomkålspurén var exceptionel og bidrog med en fincremet konsistens, imens den smørstegte spidskål havde det helt rette forhold mellem smagen frembragt af stegningen og bevarelse af knas.
De små kartofler og den lidt for tynde cremede pebersauce var dog en smule skuffende for min norske medspiser.
Nydelig afrunding og sensationelt vinvalg
Efter den kraftige vinterlige hovedret fik vi en rensende apperitiz dessert, yoghurt sorbet. Simpelt og lækkert.
Kort efter vores rensende sorbet var spist, ankom vores dessert. Appelsin souffle med appelsinsirup og jordbær.
Et næsten for åbenlyst forsøg på at starte og slutte samme sted. Det kunne måske gøres mere raffineret. Kokken havde mestret at ramme den helt rette konsistens, men ud over dette, var der ikke meget interessant ved souffleen.
Men det var nu også lige meget, for alt imens vi hurtigt glemte den luftige æggeret blev vi fortryllet af et helt og aldeles fremragende vinvalg af vores tjener Judith.
En flaske Pinot des Charentes blev åbnet, mens en sødlig duft af cognac og honning spredte sig. Selve hedevinen smagte igennem af ovennævnte, men grundet syren fra appelsinen, og den relativt lave serveringstemperatur, ramte den bare spot on!
God mad i exceptionelle omgivelser
Ingen har patent på, hvad god smag er, ej heller denne anmelder! Jeg må dog sige om Prinsesse Sophie Hedevig, at man får aldeles udmærket mad for pengene.
De smukke omgivelser er med til at garantere en hyggelig aften med en perfekt stemning.
Jeg blev fortalt, at alt til morgenmaden var hjemmelavet, men det ville klæde stedet generelt at give gæsterne mere information om maden.
Særligt råvarerne kunne sagtens findes i det smukke opland til slottet for at gøre oplevelsen endnu mere unik.
Slutteligt fortæller Gerrard om andre muligheder på slottet end spisning på Sophie Hedevig. Stedet byder blandt andet på rigtig gode muligheder for konferencer og møder, lækre overnatningsmuligheder eller en brunchbuffet.
Det er i hvert fald ikke sidste gang, at vi har taget den korte tur nordpå til Dronninglund.
Som ClubAalborg medlem får du 40% rabat på A La Carte menuen på Dronninglund Slot.
Få adgang til mere end 30 rabatter i Aalborg og omegn lige her
