Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter fire udsolgte shows: Anden optræder igen i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

Det første show blev udsolgt.

Det andet show blev udsolgt.

Og det tredje og fjerde.

Aalborgenserne elsker Anders Matthesen, og de elsker hans nye show ’Jokes – fra en hvid straight mand’, som han har optrådt med hele fire gange i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Hvis du ikke oplevede de første fire shows og ønsker at se, hvad alt postyret skal til for, får du mulighed for at opleve Anden på scenen i juni i år.

Torsdag den 8. juni kl. 18.30 kommer komikeren retur for femte gang (indtil videre), skriver AKKC i en pressemeddelelse.

Jokes, jokes og masser af jokes

’Jokes – fra en hvid straight mand’ er blevet belønnet af anmelderne med både 5 og 6 stjerner, og Matthesen tager i showet udgangspunkt i sin egen navle, og sine groteske og underfundige observationer af det vi alle sammen kender, græmmes og undres over.

Emnerne er vidunderligt blandede og den eneste gennemgående fællesnævner og røde tråd er jokes, jokes og masser af jokes.

Anders Matthesen er ikke den eneste komiker, der har taget Aalborg med storm.

AKKC skriver yderligere, at de ser en tydelig tendens til, at publikum higer efter at grine – måske ekstra meget i denne krisetid, og der er stor efterspørgsel på billetter til standup.

Efter offentliggørelsen af showet ’Jeg er stadig Nikolaj Stokholm’ har AKKC føjet det ene ekstrashow til programmet efter det andet, og således er der lige nu 7 shows i vente i foråret, hvor Nikolaj Stokholm lægger vejen forbi Aalborghallen.

Det samme gælder Specialklassen, som var forbi AKKC i efteråret med showet ’Intet aftalt’, og tilmed snupper to omgange mere i Europahallen i foråret.

Billetter til Anders Matthesen torsdag 8. juni 2023 kl. 18:30 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk.

Hvad: Anden gæster Aalborg for femte gang
Hvor: AKKC
Hvornår: Torsdag den 8. junim kl. 18.30

Billetprisen er 275-375 kr. inkl. gebyr. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien