Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Andelslejligheder kan være en billigere løsning: Her er de gode råd

Af Christine Luca Hornemann

Priserne på ejerlejlighederne i Aalborg kommune har været skyhøje de sidste år, og af samme årsag søger flere andre muligheder. Det gælder også i forbindelse med mulige forældrekøb, som der i øjeblikket er højsæson for.

Fik du læst, hvad du skal være særligt opmærksom på ved forældrekøb – læs det her.

Andelslejligheder er oftest billigere, men skræk-ord som schweiziske obligationer, renteswap og konkurs har været ofte været sat i forbindelse med køb af en andelsbolig.

Andelsboligforeninger har, mildest talt, haft et forfærdeligt ry, men det er ikke så farligt at købe en andelsbolig, hvis man køber i en solid andelsboligforening, og har sin baggrundsviden i orden.

Men hvad er egentlig forskellen på en andelsbolig og en ejerbolig – og hvilke aspekter skal man som køber være særlig opmærksom på?

Det vil MigogAalborg Bolig hjælpe dig med at give svar på:

Kort fortalt: Hvis man køber en ejerbolig, så er man ene-ejer.

Ved andelsboliger er situationen anderledes. Hvis man køber en andelsbolig, så bliver man medlem af en andelsboligforening. Som medlem ejer man en del af andelsboligforeningens formue, og har brugsret til én af boligerne i foreningen.

Økonomisk situation

Uanset om man køber en andels- eller ejerbolig, så skal man inden overveje sin nuværende, og fremtidige økonomiske situation – og specielt i forhold til om man er aktivt jobsøgende eller fastansat.

Inden køb, er det nødvendigt at få en forhåndsgodkendelse til et lån i banken. Banken vil tage stilling til en låneansøgning på baggrund af indtægter og udgifter, og på baggrund af dette beregne, hvad man har råd til at købe en bolig for.

Det er ofte tilfældet, at ejerboligere er væsentlig dyrere end andelsboligere.

Når det kommer til lånet, betyder boligtypen dog, at der er en væsentlig forskel. Ved en ejerbolig kan man optage et realkreditlån, hvor det er muligt at låne op til 80% i et realkreditinstitut, og de sidste 15% skal indhentes i et banklån. Dertil skal man selv have de sidste 5% til udbetalingen af boligen.

Ved køb af andelsbolig kan man ikke låne penge i et realkreditinstitut – kun i banken. Årsagen til dette er, at man tilkøber sig et medlemsskab hos en andelsboligforening.

Andelslejligheder kan være en billigere løsning: Her er de gode råd

Andelsboligforeningen

Der er nogle væsentlige aspekter, der kræver opmærksomhed ved en andelsboligforening, herunder blandt andet økonomiske og juridiske forhold – og her handler det om at holde tungen lige i munden, når der skal undersøges alt om andelsboligforeningen.

En andelsboligforening har en vurderingspris, som også er kaldet andelskronen. Hvis ejendommens vurdering falder, risikere du at tabe penge ved et salg af andelslejligheden.

Det er nødvendigt at være særligt opmærksom på, hvilke type lån der er optaget i andelsboligforeningen. Hvis foreningen har optaget variabelt forrentede lån, er der en risiko for at din husleje stiger, såfremt renten stiger. Hvis der i forvejen er gæld i foreningen, kan det blive svære for andelsforeningen at låne til større vedligeholdelssesarbejde.

Hvis vedtægterne i andelsboligforeningen fastsætter, at andelshaverne hæfter personligt og solidarisk for ejendommens gæld, kan man som andelshaver risikere at hæfte med hele din formue i det tilfælde, at foreningen går konkurs. Det er ikke gældende for alle foreninger, men normalt er det således, at den enkelte andelshaver kun hæfter med sit indskud, altså den pris, der er betalt for lejligheden.

Den tekniske pris og maksimalprisen

Ved køb af en andelsbolig er nøgletallet den tekniske pris. Den tekniske pris er sammensat af prisen på selve andelen og købers andel af foreningens fælles gæld.

Ved at beregne boligens tekniske pris, kan man sammenligne prisen direkte med prisen på en tilsvarende ejerbolig. Den tekniske pris vil være oplyst i en salgsopstilling eller nøgleoplysningsskemaet, som bliver udleveret inden et salg af boligen.

Står man derimod i den situation, at en andelsbolig skal sælges, kan en andelsbolig kun sælges til en maksimalpris. Det betyder, at som sælger kan man ikke frit bestemme, hvor stor en pose penge andelsboligen skal koste, når den udbydes til salg. Derfor må boligen højst sælges til den beregnede maksimalpris.

Uanset hvilke ovenstående elementer, der gør sig gældende, anbefaler MigogAalborg Bolig altid, at søge en rådgiver til hjælp af beregning af de økonomiske aspekter, og rådgivning til de juridiske aspekter. I de fleste tilfælde kan egen bank og advokat være gode at gå til.

Prøv Aalborgs fedeste og helt gratis søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Andelslejligheder kan være en billigere løsning: Her er de gode råd

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Del artikel

Andre læser også