Analyse: Kontinuitet og talent skal sikre AaB pladsen i top 6

Skrevet af: Michael Qureshi

36 point, ni sejre, ni uafgjorte og otte nederlag, en samlet målforskel på +3, og vigtigst af alt: en syvende plads, a point med FC Nordsjælland på 6. pladsen.

Sidste sæson var dog for AaB og deres fans, ingen dans på roser. Efter fire sejre i de første fem kampe, så det ellers ganske fornuftigt ud.

Ganske vist var nederlaget på hele 4-0, men det var trods alt også mod de senere danske mestre fra FC København. Men efter en stærk start, blev det noget mere jævnt, for de bolchestribede aalborgensere.

Sejrene blev afløst af for mange nederlag og uafgjorte, og selvom der naturligvis var sejre i blandt, havde AaB det svært ved at sætte en god stime sammen og gå sikkert op i top 6.

Middel blev for middel

Og det er netop her, det største problem for sæsonen lå. Lucas Andersen og Tom van Weert ledte offensiven med henholdsvist ti og otte træffere, og Kasper Kusk trak i snorene i rækken lige bag, hvilket førte til otte assists.

Rent offensivt var AaB holdet, der scorede fem flest mål, og defensiven var også relativt solidt, med det sjette bedste forsvar. Men det var netop i nogle af disse ovenstående tal, at årsagen til den missede placering i top 6 sandsynligvis skal findes. For hverken defensiven, offensiven eller stabiliten lå i den dårlige ende.

Problemet var bare, at det heller ikke lå i den gode. Det jævne kostede dyrt, da man efter 25 spillerunder af grundspillet, var afhængig af en sejr i sidste spillerunde, for at sikre en plads i mesterskabsslutsspillet.

Men desværre, både FC Nordsjælland og Brøndby IF vandt deres kampe, så AaB måtte se sig snydt for pladsen i top 6, og spille nedrykningsspil.

Så selvom mesterskabet måske er lidt langt væk lige pt, så er der ingen tvivl om, at ambitionen for 2019/2020-sæsonen er at top 6 skal sikres, og gerne før sidste spilledag.

Med sådan en mission kræves der nogle gange forstærkninger udefra. I skrivende stund, er Lucas Andersen den eneste tilgang, der har kostet klubben penge.

Det er uden tvivl fantastisk for klubben at få ham tilknyttet på en fast kontrakt, og hans betydning kan ikke underdrives. Dog er der heller ikke nyt blod til offensiven, som i høj grad vil afhænge af Andersens og van Weerts fortsatte målscoring.

Talenter rykket op

Men Andersen er ikke eneste forstærkning, der er hentet ind.

Det tidligere Brøndby- og Inter talent Patrick Olsen er hentet til midtbanen fra Helsingør. Danskeren havde svært ved at slå igennem i udlandet, men efter en periode hos FC Helsingør, virker han nu klar til at tage skridet op til kontinuerlig Superligabold.

Suppleret med de yderst lovende talenter Oliver og Lukas Klitten samt stærke spillere fra U19-holdet, kan disse være tungen på vægtskålen til at sikre rykket fra syvende pladsen til top 6.

Man har også Kusk, Weert og Andersen endnu, og der er høje forventninger til trioen. Ser man på betting på Superliga odds, ligger Kusk eksempelvis stadig i førefeltet af favoritter til at lægge flest assists i sæsonen.

Men kontinuiteten kan også være en form for svaghed. AaB har et af landets mest spændende hold, med nogle af landets mest lovende talenter, og en kerne der har spillet sammen i noget tid. Men det er ikke perfekt.

For på den ene side, er holdet i høj grad det samme som sidste år, med et år mere sammen, hvilket taler for en bedre placering for AaB.

Men omvendt er de jo desværre ikke det eneste hold i ligaen. Sidste år var der kun fire point der adskilte Brøndby på fjerde pladsen, fra Randers på ottende pladsen, så et par point fra eller til, over de første 26 runder, kan gøre en forskel.

Der har ikke været enorme transfers i midterfeltet i Superligaen. Dog har FC Nordsjælland skiftet Victor Nilsson ud med Kian Hansen, samt hentet Tychosen i FC Midtjylland. Men tabet af Skov, Olsen, Bartolec og Mads ‘Mini’ Pedersen’ kan vise sig at koste en placering eller to, hvilket kan være AaB’s chance.

Dog skal man aldrig tage noget for givet med FCN, da de har en tendens til at erstatte deres salg med unge talenter ingen har hørt om året før.

Mindre udskiftning hos de andre konkurrenter

Brøndby har ikke lavet nævneværdige handler, udover Tobias Börkeeiet. Med ny træner og sportsligt setup, er det svært at placere dem.

Dog har de heller ikke mistet nogle profiler, og hvis de ikke ændrer sig, så bør de kunne komme med i top 6, omend det nok bliver tæt, lige som i sidste sæson. Randers har hentet nogle relativt ukendte, men spændende spillere til ligaen, dog er det svært at se dem for alvor presse på, for top 6 placeringen.

Det samme kan siges om AGF. Salget af Jens Stage har svækket deres midtbane gevaldigt, og de var et stykke fra top 6 sidste år. Ikke langt fra pointmæssigt, men med mange hold imellem. Så her kommer et bud herfra:

Kontinuitet og erfaring vinder over et hold der har solgt deres profiler og skal spille nye talenter ind. Oversat: Vi tror FC Nordsjælland må lade livet i top 6 til AaB. At de unge AaB-drenge kan læne sig op ad de mere erfarne spillere, og finde mere stabilitet hvilket gør forskellen.

Så top 6 er inden for rækkevidde. Herfra kan alt ske, selvom mesteskab er svært. Men i en gruppe med OB, Brøndby og Esbjerg (vores hypoteteiske top 3-6 uden AaB), kan alt umiddelbart ske. Top 4 er bestemt ikke umuligt, hvilket vil betyde europæisk fodbold næste år.

Det er et stræk at sige, at der forventes en top 4 placering af det nuværende AaB-hold. Men top 6 er muligt grundet svækkelse af konkurrenterne, især FC Nordsjælland. Og landes der en top 6 placering, kan alt mellem fjerde og  sjette pladsen lade sig gøre.

Dog er et forsigtig bud herfra, at AaB tager et enkelt skridt op, bygger på, og lander 6. pladsen i Superligaen i 2019-2020. Vi håber på mere naturligvis, for det er et spændende hold, der render rundt i det nordjyske!

Sammen hver for sig: Kom med til Danmarks største påskefrokost

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

Danmark er lukket ned, og årets påskefrokost bliver ikke den velkendte sammenkomst med familie og venner.

Men selvom COVID-19 har vendt op og ned på hverdagen, skal der stadig være plads til at hylde fællesskabet og vores højtider.

Derfor vil Aalborg Akvavit og Gastromand samle danskerne om påskebordet, hver for sig.

Det skriver de i dag i en pressemeddelelse.

Danskerne opfordres til at holde fast i en af påskens bedste traditioner, også selvom det hyggelige frokostselskab i år er reduceret til husstandens familiemedlemmer.

Selvom du ikke skal lave mad til mange, skal der selvfølgelig stadig serveres gode påskeklassikere. Gastromand går forrest i forberedelserne og deler løbende deres bud på årets påskeretter, mens Aalborg Akvavit guider dig til påskeskænken.

Sådan foregår Danmarks største påskefrokost

Frokosteventet er et virtuelt fællesskab, søndag den 12. april, hvor danskerne kan sætte sig til bords fra kl. 13 til 16.

Hele oplevelsen deles med hinanden og resten af Danmark under #Danmarksstørstepåskefrokost på instagram og Facebook.

”Det kan godt være, at Corona-krisen forhindrer os i at mødes fysisk, men vi nægter at lade en pandemi holde os fra at have en klassisk påskefrokost med gode venner – sammen, hver for sig. Og vi er overbeviste om, at mange har det som os!

Så i år, er vi nødt til at være lidt kreative,” fortæller Frederik Lundberg, der er en del af teamet bag Gastromand.dk.

”Aalborg Akvavit er en naturlig del af det danske frokostbord. Men i år står familie og venner sammen på afstand, i stedet for at samles til det store påskebord.

Mange er spredt i hele landet og derfor er Aalborg Akvavit gået sammen med Gastromand, om en skål til alle, der savner sidemanden til påskefrokosten,” fortsætter Lajs Kaznelson, International Kategorichef, Aalborg Akvavit.

Sådan forbereder du dig

Du kan forberede dig på årets påskebord med inspiration til lækre opskrifter på gastromand.dk.

Fra den 1. april, kan du også lytte med på Radio NOVA, hvor du kan følge forberedelser på Danmarks største påskefrokost sammen med Aalborg Akvavit og Gastromand.

Hvad: Danmarks største påskefrokost
Hvor: Facebook og Instagram under #Danmarksstørstepåskefrokost
Hvornår: Søndag d. 12. april fra kl. 13-16

Rapport med friske tal: Antallet af indlagte i Nordjylland holder sig stabilt

Skrevet af: Redaktionen

90 danskere er nu afgået ved døden smittet med Corona-virus.

Det er 13 døde det seneste døgn. Det er dagens dårlige nyheder.

Men der er også små lyspunkter at finde i dagens overvågningsrapport fra Statens Serum Institut.

For første gang her i Corona-krisen er antallet af indlagte i hele Danmark faldet.

Ganske vist kun med 4 personer fra 533 til 529 personer, og det hænger desværre nok sammen med antallet af dødsfald.

Er ikke erstattet eller mangedoblet med nye indlagte

Lyspunktet er imidlertid, at de ikke samtidig er erstattet eller mangedoblet af nye indlagte, sådan som kurven har været i eksempelvis Italien og Spanien.

Antallet af indlagte i Nordjylland heriblandt på Aalborg Universitetshospital stiger på ingen måde eksplosivt.

Faktisk ligger de nogenlunde stabilt. De faldt med 10% søndag, steg med 15% mandag men er faldet igen tirsdag med 6%.

31 indlagt i Nordjylland

Og på landsplan er Nordjylland langt bedre stillet end de øvrige regioner på antal indlagte.

Mandag var tallene 33 indlagt på sygehusene i Nordjylland med 9 på intensivafdelingen, heraf otte i respirator.

Tirsdag d. 31. marts siger Epidemiologisk overvågningsrapport, at i Nordjylland er nu 31 indlagt med 12 på intensivafdelingen, heraf otte i respirator.

Det oplyses desværre ikke om det skyldes, at patienterne er døde de seneste døgn eller udskrevet.

Nordjylland er klart den region som har det bedst lige nu i Corona-krisen. Ud af de i alt 529 indlagte på de danske hospitaler er kun 30 af dem her i Nordjylland.

Der er dog ingen tvivl om, at det selvfølgelig lynhurtigt kan vende, hvis man tager for let på myndighedernes anbefalinger om at opholde sig mest muligt hjemme, og uden for vise hensyn, tage afstand og vaske hænder.

Har du en social – eller sundhedsfaglig baggrund kan du nu tilmelde dig Aalborgs Corona-jobbank. Se hvordan Asta Witt gjorde her

Meldingen regeringen frygter: I næste uge kan vi ramme 18 grader og sol

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Hvis vi bliver hjemme, holder god afstand og stadig isolerer os mest muligt, så kan Danmark gradvist og forsigtigt blive åbnet op efter påske.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen på sit pressemøde i går.

Men stod det til regeringen og politiet, der skal sikre at folk ikke forsamler sig på mere end 10 personer, så var det nok bedst, hvis det bare regnede og stormede frem til 13. april.

Sådan bliver det ikke. Tværtimod.

For i løbet af weekenden vil vi opleve et større vejrskifte, som sender et højtryk ind over Danmark.

Over 17 grader på mandag

Her i Aalborg har DMI lige en prognose på 17,9 grader og sol på mandag.

Vagthavende hos DMI Klaus Larsen bekræfter over MigogAalborg, at temperaturerne vil stige markant i næste uge.

“Frem til søndag vil de ligge på 7-8 grader, men herefter begynder varmluften at stige, og temperaturerne vil herefter ligge på 12-13 grader.

Det begynder for alvor at se pænt ud mandag, hvor vi i Aalborg kommer til at passere de 15 grader,” lyder det fra Klaus Larsen.

Varmen kommer op til påske

Onsdag tegner også god på over 16 grader, men det er selvfølgelig langtids-prognoser som kan svinge. Man skal også huske på, at i weekenden oplevede Hovedstaden et større snefald.

Men varmen og solen ser altså ud til at komme op til påsken. I Sønderjylland regner man endda med, at temperaturen rammer de 20 grader.

Lige nu er det dog usikkert, hvorvidt selve påskedagene holder på de højere tocifrede temperaturer.

Kan vi forvente, at forårstemperaturerne er kommet for at blive?

“Det er ikke utænkeligt, at temperaturerne falder meget igen.

På denne årstid er vi afhængige af, hvor vinden kommer fra. Får vi vind igen i nord, så daler temperaturerne og der skal jo noget landopvarmning til, før vi kommer op på den slags temperaturer, som vi får i næste uge,” forklarer Klaus Larsen.

Hvis man har lyst til at komme ud og nyde det gode vejr, så har MigogAalborg lavet en guide til, hvor man kan tage hen i naturen tæt på Aalborg langt væk fra mange mennesker.

Den kan du læse lige her