Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

30.000 kunder om året: AN-TV er blandt Aalborgs travleste butikker

Af Michael Qureshi

Det er ikke sikkert, at man lige tænker over det, når man passerer AN-TV på Boulevarden.

Men det er faktisk en af Aalborgs travleste butikker bedømt på kundebesøg.

På årsbasis kommer der mellem 26-30.000 kunder ind af døren i butikken. Havde de åbent 365 dage om året, ville det være 82 kunder i snit om dagen.

Men der skal også fratrækkes søndage, helligdage, jul og nytår og så videre.

“Rekorden hedder 853 besøg på en dag. Det var, da vi fjernede de norske, tyske og svenske kanaler analogt og lagde dem over på en tv-boks.

Køen var så lang, at der var en time og 20 minutters ventetid,” fortæller Kasper Cheng-Ottzen til MigogAalborg.

Kasper har været butikschef i Stofa-regi i 14 år og i AN-TV butikken i seks år, og har været en stor drivkraft i at få serviceret de over 42.000 kunder, som antenneforeningen har i Aalborg-området.

30.000 kunder om året: AN-TV er blandt Aalborgs travleste butikker

Foreningen er ejet af medlemmerne selv

Det er ikke helt let at forstå strukturen bag AN-TV butikken, og det er blandt andet også noget, som hele teamet i butikken arbejder intenst på at få gjort mere ved.

AN-TV står for Aalborg og Nørresundby Antenneforening. Selve foreningen er ejet og drevet med bestyrelse af medlemmerne selv.

Foreningen driver butikken, men personalet er ansat af Stofa.

For AN-TV har et stærkt og tæt bånd med Stofa igennem mange år, og i dag er det en af få fysiske servicebutikker tilbage i hele landet.

“Vi havde engang en fyr, der kørte helt fra Næstved på Sjælland herop, fordi han ville være sikker på at se en Pay-Per-View boksekamp.

Den tætteste fysiske kundeservice-løsning var os her i Aalborg,” siger Kasper og griner af endnu en anekdote om livet i AN-TV.

Flere unge i bestyrelsen nu

Butikschefen erkender, at hovedparten af kunderne i butikken er mere grå i toppen.

Sådan var det også i bestyrelsen i antenneforeningen i en lang årrække. Men tiderne er ved at skifte på alle fronter.

“Ved sidste bestyrelsesvalg kom der flere unge mennesker i alderen 22-35 år ind i bestyrelsen.

Det giver et langt bredere perspektiv, når en tv-pakke skal sammensættes. Det er vigtigt, at de unge også er med inde over beslutninger.

Stofa kører også lige nu en studiestartskampagne, hvor man får 50 kr. i rabat i 12 måneder, når man opretter internetabonnement hos Stofa.

Det er der rigtig mange, som benytter sig af, og der er også flere, som kommer ind i butikken, hvis tingene ikke lige spiller,” forklarer Kasper.

Du kan gøre brug af kampagnen her

30.000 kunder om året: AN-TV er blandt Aalborgs travleste butikker

Typiske fejler når nettet driller

Kundeservice er så vigtig, at medarbejderne nogle gange går med kunden hjem for at løse udfordringen, hvis kunden bor i midtbyen eksempelvis.

“Mange af de her unge studerende, som lige er startet på deres uddannelse, har måske været vant til, at internet er klaret hjemme hos mor og far.

Nu er de flyttet hjemmefra, og så kan det godt volde nogle problemer. Så løser vi det sammen.

Vi ved typisk, hvad problemet er, når kunderne henvender sig, fordi vi har prøvet det så mange gange før,” fortæller Kasper.

“En af de typiske fejl unge som gamle er, at man gemmer sit modem helt væk. Det er jo ikke særlig kønt, så nogen smider det ind i et skab eller under sofaen.

Så er det altså, at det har svært ved at fange signal,” griner han.

Hvad er fremtiden på hastighed?

Apropos internet så er det også oplagt at høre en af eksperterne på, hvor hurtigt nettet kommer til at køre i fremtiden.

“Jeg tror, vi inden for fem-seks år kommer til at køre med gigabithastighed.

Fremtiden er, at alt i hjemmet kommer til at køre på trådløst netværk, og det kommer til at kræve noget båndbredde og hastighed.

Det næste er jo også de her 8K fjernsyn, så når hele familien er online og streamer og gamer, så belastes det jo helt vildt,” forklarer Kasper.

Tidligere på måneden havde AN-TV butikken besøg af MigogAalborgs vært Zjakalen, som var i praktik i butikken.

Det gik dog knap så godt, som du kan se i videoen herunder, og Kasper Cheng-Ottzen var som chef heller ikke imponeret.

“Vi har ikke tænkt os at ansætte Zjakalen. Han var lidt for doven til den slags profil, vi går efter hernede, haha.

Men jeg vil anbefale ham ligesom alle andre, at komme med på vores kurser, som vi afholder i efteråret og vinteren.

Vi har blandt andet kurser i smart tv og nye produkter. Vi snakker faktisk om det, folk godt vil vide noget om, og det er blandet aldersgruppe, der plejer at komme. Man kan følge med på vores Facebook-side, hvornår næste kursus afholdes,” slutter Kasper.

Man kan tjekke i bladet AN-TV Nyt for kurser.

AN-TV
Boulevarden 18
9000 Aalborg

 

Del artikel

Andre læser også