Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Amerikansk fænomen hitter: Bo har Aalborgs første Foodtruck

Af Michael Qureshi

Af Stine Kjølby Christensen

Shhh, det er en hemmelighed, det her. Kan vi holde det bare mellem os?

For vi gider ikke rigtig lange køer, vi vil have det her for os selv. For Aalborg har fået sin første gennemførte Foodtruck. Et amerikansk fænomen der er megapopulært i USA.

Og her i Aalborg er det også lynhurtigt blevet et hit. Da vi fik nys om CheerUp Foodtruck, gik vi straks i gang med at finde ud af, hvor vi kunne finde den.

Siden d. 16. februar har Bo’s foodtruck været at finde i bybilledet. Trucken går under navnet ”CheerUp! Foodtruck” og tilbyder sæsonbestemt street food af meget høj kvalitet.

Læs også: Kæmpe hit i Aarhus: Nu rykker de Street Food Market til Aalborg

Amerikansk fænomen hitter: Bo har Aalborgs første Foodtruck
Du kan finde Bo’s Foodtruck på Frederikstorv onsdag og lørdag samt på Nørresundby Torv om fredagen
Gourmetkokken vil møde aalborgenserne

Indtil videre kan trucken findes på Frederikstorv onsdag og lørdag eller på Nørresundby Torv om fredagen, hvor Bo glæder sig til at møde aalborgenserne i formiddagstimerne.

”Helt lavpraktisk drømmer jeg om at møde aalborgenserne, inden de kører videre ud i byen. Truckens placeringer og åbningstider lige nu gør, at jeg primært fokuserer på sandwichs og morgenmadsretter.

Én af mine egne favoritter er den økologiske sødmælkskefir med hjemmelavet müsli og urtesukker”, fortæller Bo til migogaalborg.dk.

Cheerup Foodtruck Kefir
Økologisk sødmælkskefir med hjemmelavet müsli og urtesukker.
Et simpelt og miljøbevidst madkoncept

Pladsen er trang i den lille truck, men Bo er vant til at arbejde i små køkkener, så det bekymrer ham ikke. Indtil videre er han fascineret af den alternative og simple måde at drive en ”restaurant” på, og den måde, hvorpå trucken kan tilpasse sig omgivelserne.

”I formiddagstimerne på Frederikstorv er der flest gæster fra den ældre generation. Derfor har jeg for eksempel valgt at have gammeldags øllebrød på menukortet, som de fleste kender.

På nuværende tidspunkt har jeg kun fem valgmuligheder på kortet, så det er nemt for mig at udskifte, som jeg lige synes, det passer ind”.

CheerUp Foodtruck Morgenmad
Morgenmadstallerken med økologisk brød, biodynamiske æg, sprøde pølser og stegt grønt.

Bo er en ægte Aalborg-dreng, og har tidligere arbejdet som chefkok rundt omkring i byen.

Netop Bos mange års erfaring inden for kokkebranchen er også grunden til, at han har nogle helt bestemte krav til den mad, som han vil servere for aalborgenserne:

”Jeg kan godt lide filosofien om kun at tage dét, som jorden selv kan give os. Derfor er jeg også meget omhyggelig med at udvælge de helt rigtige råvarer, der er så biodynamiske som muligt”, forklarer Bo.

Læs også: Officielt i dag: Sådan bliver Aalborgs nye vilde Streetmekka

Fra London til Aalborg

Idéen og drømmen om hans egen foodtruck har rødder helt tilbage til hans tid i London, hvor han oplevede, hvordan folk stimlede i lange rækker ved foodtrucken foran The British Museum.

Og Bo faldt selv pladask for maden og konceptet:

”Jeg smagte maden og tænkte: “Det her er jo perfekt!”. Den der umiddelbarhed, der er ved det, giver jo den samme glæde, som når jeg har stået på en gourmetrestaurant og lagt sidste hånd på en ret. Glæden er ligeså stor, og kontakten er ligeså god.” fortæller Bo.

Det er allerede afgjort, at Bo og hans foodtruck skal servere mad for årets karnevalsdeltagere, og i løbet af foråret og sommeren forventer Bo også at få udvidet ”CheerUp! Foodtruck”-ruten, så han kan parkere endnu mere centralt – og endnu tættere på aalborgenserne.

Få lækre fordele og kanontilbud på steder som
  • Applaus
  • Sinnerup
  • Wildebeest Gastropub
  • Luksusbaby
  • Restaurant Mortens Kro
  • Restaurant MEAT
  • Café Vesterå
  • Søgaards Bryghus
  • SACKit
  • Shoppen i City Syd
  • Penny Lane Café
  • XO By SushiSushi
  • D’Wine Bar
  • Cafeministeriet
  • Maggie Mae
  • Delimarché Café
  • We Feat
  • CANblau (fra april)
  • Tech Ammo
  • Hasseris Skin Lounge 
  • WeDoBurgers
  • Nam Social Dining & Drinks
  • Landmad
Skynd dig at tilmelde dig Club Aalborg – lige nu får de første 1000 medlemmer første måned gratis (normalpris 35 kr.) uden binding – vi er allerede ved at nå de 1000 første – tilmeld dig på det her link
Gastromand i Aalborg
Landmad i Vesterå er med i Club Aalborg

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien