Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Overså vejarbejde: Alvorligt uheld på trafikeret strækning gav lang kø

Af Michael Qureshi
Presse-fotos
Presse-fotos

Det skabte lang kø midt i eftermiddagstrafikken, da to biler kolliderede på Hadsund Landevej.

Presse-fotos.dk fortæller, at der blev sendt adskillige ambulancer til stedet, da der kom en melding om en alvorlig ulykke på den trafikerede strækning.

Uheld spærrede adgang til Gistrup

Uheldet skete lige ved indkørslen til Gistrup, som ligger et kvarters kørsel fra Aalborgs midtby.

Her er der aktuelt et større vejarbejde i gang, hvor der er opsat en midlertidig lysregulering.

Det var angiveligt denne, som en 80-årig bilist overså.

Overså vejarbejde: Alvorligt uheld på trafikeret strækning gav lang kø

Det fortæller politiet til Nordjyske.

“Der er noget vejarbejde.

Bilisten overså et midlertidigt lysanlæg,  kørte ud for rødt og overså en bil, som kom ud fra Nøvlingvej, siger vagtchef Lau Laursen fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.

Blev sendt flere ambulancer afsted

Begge bilister var omkring de 80 år, og derfor blev der heller ikke taget nogen chancer. Der blev sendt massiv udrykning med ambulancer og lægeambulance samt politi til stedet.

Der er dog heldigvis ikke sket alvorlig personskade ved uheldet, men den ene bilist kan vente en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven.

Uheldet skete på en trafikeret landevejsstrækning, hvor rigtig mange der arbejder inde i Aalborg bruger til at køre hjem via.

Derfor skabte uheldet lange køer i hele området omkring Gistrup og Klarup samt andre større veje ud af Aalborg.

Del artikel

Andre læser også