Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danmarks største leverandør: Altan.dk åbner showroom i hjertet af Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen
Altan.dk har åbnet et showroom på Boulevarden 33A i Aalborg.
Altan.dk har åbnet et showroom på Boulevarden 33A i Aalborg.

“Er der altan i lejligheden?”

I dag er det et af de første spørgsmål udlejere og ejendomsmæglere bliver mødt af, når de fremviser en lejlighed.

Især i Aalborg er det blevet et must med altaner for mange mennesker, og det ser man tydeligt i det byggeboom, der har været i gang i de seneste år, hvor altaner er blevet en helt naturlig del af arkitekturen.

Men også ejerne af byens eksisterende lejlighedskomplekser er begyndt at få øjnene op for værdien af altaner; ikke kun ift. at højne den økonomiske merværdi, men også i høj grad den æstetiske og funktionelle værdi.

Ingen ved dette bedre end Altan.dk, der er Danmarks største leverandør af altaner.

Den familieejede virksomhed har solgt mere end 600 altaner i Aalborg allerede, og den store efterspørgsel betyder, at Altan.dk nu har åbnet deres første fysiske showroom i Aalborg på Boulevarden 33A.

“Vi vil gerne være endnu mere lokale og have et rart sted, hvor vores kunder kan komme og snakke ansigt til ansigt med os.

De skal kunne se vores produkter og mærke på materialerne,” fortæller Dan Metzdorff, der er afdelingsleder (vest) hos Altan.dk.

Danmarks største leverandør: Altan.dk åbner showroom i hjertet af Aalborg
Besøger du showroomet, kan du møde Dan Metzdorff, afdelingsleder (vest), og Allan Klæstrup Vanggaard, salgskonsulent.

Hjælp fra start til slut

Som navnet antyder, er Altan.dk eksperter i netop altaner, og hvis der er noget, de meget gerne vil bringe med sig til Aalborg såvel som Nordjylland, er det deres filosofi om, at en altan ikke bare er en altan.

Der er nemlig mange ting at overveje, når der skal opføres en ny altan eller renoveres: Hvad vil være pænt og funktionelt til bygningens arkitektur? Overholder altanen myndighedernes retningslinjer? Hvordan vedligeholdes den bedst?

Alle disse spørgsmål kan være svære at forholde sig til, hvad enten man er privat person, andelsforening, ejerforening eller boligudlejer.

“Det er en stor investering at få en ny altan, og derfor tilbyder vi hele pakken til vores kunder – fra gratis rådgivning til dialog med myndighederne, certificeringer og ikke mindst selve konstruktionen af altanen.

Vi tager vores kunder i hånden og følger dem hele vejen i processen, så slutresultatet bliver tilfredsstillende for alle parter,” forklarer Allan Klæstrup Vanggaard, som er fast salgskonsulent i Aalborg showroomet på Boulevarden.

Altan.dk tilbyder dermed full-service og håndterer således alt fra første besigtigelse og sparring omkring størrelse og placering af altaner til ansøgning om byggetilladelse, flytning af radiatorer og selvfølgelig selv montagen.

Kvalitetsløft til lejligheden

Altan.dk udmærker sig især, når det kommer til balancen mellem altanens funktionalitet og æstetik.

Går man en tur rundt i Aalborg og vender hovedet mod de mange forskellige bygninger, er der en betydelig andel af ældre altaner, som i større eller mindre grad bidrager til bygningens arkitektur på en positiv måde.

“Vi vil gerne inspirere vores kunder til, at vælge en altan der passer til netop deres ejendoms arkitektur.

Det kan være et specielt designet rækværk med særlige detaljer, betonbunde der matcher de eksisterende gesimsbånd eller lakering af altanens værn – alle elementer som kan underbygge bygningens arkitektur,” siger Dan Metzdorff.

Her kunne man måske komme til at fremtænke nogle skrækscenarier med pink og gule altaner, men farver kan sagtens være smagfulde og samtidig passe til ejendommens arkitektur.

“Vi hjælper selvfølgelig med at finde en stil, der klæder bygningen,” understreger Dan Metzdorff.

Danmarks største leverandør: Altan.dk åbner showroom i hjertet af Aalborg
Eksempel på altaner opsat af Altan.dk
Danmarks største leverandør: Altan.dk åbner showroom i hjertet af Aalborg
Eksempel på ophæng til en altan.

Egne dygtige håndværkere

Vælger man efter den første gratis konsultation at underskrive en kontrakt med Altan.dk, er der endnu en bonus, der sætter en stor tyk streg under deres ry som en full-service virksomhed.

Med i aftalen følger nemlig et fast team af in-house håndværkere, som er fast tilknyttet bygge- eller renoveringsprocessen.

“Vi har vores egne håndværkere, som klarer alt fra start til slut.

De skal jo stå i folks soveværelser og køkkener, og derfor er det vigtigt, at der er et tillidsforhold mellem dem og kunden,” siger Allan Klæstrup Vanggaard.

Danmarks største leverandør: Altan.dk åbner showroom i hjertet af Aalborg
Eksempel på en altan-dør fra Altan.dk.

Tillid er i det hele taget ekstremt vigtigt, og efter at opsætningen af altanen er færdigt, hjælper Altan.dk også kunderne videre – f.eks. med rådgivning om vedligeholdelse eller med deres abonnement på altan-service, hvor de bl.a. står for oliering af døre og træ.

Fokusset på hjælpsomhed går også igen i deres CSR-arbejde, hvor de målretter udviklingsarbejde på et nærværende og individuelt plan i deres udviklingsprojekter i Afrika og Mellemamerika.

Faktisk involverer Altan.dk sig kun i CSR-projekter, hvor deres egne medarbejdere kan spille en aktiv og fysisk rolle i projektet.

Samarbejde med NIRAS

Uanset om man er interesseret i at tilføje helt nye altaner til en bygning eller renovere eksisterende altaner, kan den familieejede virksomhed klare det.

Er der usikkerhed om hvorvidt, man kan nøjes med en vedligeholdelsesplan eller behøver en fuld renovering, samarbejder Altan.dk endvidere med NIRAS. Igennem dem kan man booke den rådgivende ingeniørvirksomhed til at komme ud og lave en uvildig undersøgelse af altanens sikkerhed og kvalitet.

Herudover tilbyder de også at indbygge elevatorer i byens ældre etageejendomme, enten i forbindelse med bygningens eksisterende trapper eller som udvendigt elevatortårn.

Læs mere om Altan.dk her.

Har du brug for møbler til din altan, kan du finde et stort udvalg på Altanliv.dk.

Del artikel

Andre læser også