Alt skal rives ned: Arbejdet med ny Rema 1000 kan snart gå i gang
Inden længe flytter Mark Johansen og Wika Skilte som de sidste fra deres nuværende placering på hjørnet af Bisgårdsvej og Stationsmestervej i Skalborg.
Her har der nemlig i flere år været udsigt til en ny dagligvarebutik, og nu er arbejdet med etableringen af den nye butik endelig klar til at gå ind i næste fase.
Hvor præcist Wika Skilte fremover skal bo, kan I glæde jer til snart at læse mere om her på siden.
Indhenter de nødvendige tilladelser
Tidligere har også Skalborg Bageri boet på området, hvor alt nu skal jævnes med jorden for at gøre plads til en ny Rema 1000.
Men inden da skal dagligvareforretningen have styr på både nedrivnings- og byggetilladelser ved Aalborg Kommune.
Det fortæller udviklingschef hos Rema Etablering, Mads Nielsen, til MigogAalborg.
Dagligvareforretningen overtager den sidste bygning på området i marts måned, hvorefter de håber på hurtigst muligt at kunne komme i gang med arbejdet.
Hvornår står den klar?
Ifølge udviklingschefen er det endnu for usikkert at sige noget om både start- og slutdatoer på projektet, da der er flere ting at tage højde for.
Men Mads Nielsen fortæller, at drømmescenariet er en åbningsdato inden jul.
Udover de kommunale tilladelser, der endnu mangler, kræver det naturligvis også, at alle elementerne til byggeriet ankommer til tiden, og at der ikke opstår forsinkelser i etableringsarbejdet.
Læs også: Stærkere end nogensinde: VM Event & Konference har samlet aktiviteterne under ét tag Men inden de overhovedet når så langt, så skal de nuværende bygninger altså rives ned.
Så væbn dig med tålmodighed, og inden du får set dig om, så står byens nyeste Rema 1000 klar.
Men det er faktisk ikke kun i Skalborg, at der en ny REMA 1000 på vej. Det kan du læse mere om her:
Læs også: På 8000 kvm. stor grund: Her åbner endnu en REMA 1000 i Aalborg