Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Alt godt fra Japan: Ny restaurant har slået dørene op

Af Nathalia Hentze Nielsen

Vores læsere var meget begejstrede, da vi i fredags afslørede, at en ny japansk restaurant åbner i Aalborg med alt der hører sig til af sushi, ramen og poké bowls.

I dag er den officielle åbningsdag for AI Japan, som restauranten hedder, og vi har været på besøg i Brandstrupsgade 11 for at smage på sagerne.

Lokalerne husede senest Restaurant Urt, og her var indretningsstilen ny-nordisk. Nu er der som forvandlet med fokus på japansk minimalisme holdt i pæne trænuancer.

Alt godt fra Japan: Ny restaurant har slået dørene op

Nu er det selvfølgelig maden, det skal handle om, og vi bad ejer Jan Shu om at udvælge nogle favoritter fra menuen.

Her fik vi serveret både japanske retter, men også bibimbap, der har koreanske aner.

Det kendetegner generelt menuen, at der er et bredt udvalg af japanske klassikere, men også koreanske og hawaiianske islæt som netop bibimbap og poké bowls.

Alt godt fra Japan: Ny restaurant har slået dørene op
Vil du prøve noget andet end Pepsi og Cola, kan du bestille japansk sodavand.

Masser af smag

Maden landede på vores bord på flotte keramiktallerkner og fade, og det gav et rigtigt godt førstehåndsindtryk, at der også kræses for det visuelle.

Det så lækkert ud med de mange forskellige farver og smagte heldigvis lige så godt!

Vi prøvede som sagt bibimbap, men også ramen og sushi – og så fik vi prøvesmagt japansk sodavand, der er et forfriskende alternativ til Cola og Pepsi.

Sushi ser måske simpelt ud, men det er en kunst at ramme god smag i kun én bid, men det må vi sige, at AI Japan klarer til et 12-tal.

Alt godt fra Japan: Ny restaurant har slået dørene op
Du finder et stort udvalg af sushi hos AI Japan.

Råvarerne – fra grøntsager til fisk – var friske, risen var luftig, men med bid i, og de forskellige toppings gav en ekstra smagsdimension uden at overdøve.

Bibimbap er ikke noget, vi har smagt meget af før, men vi kan allerede sige, at vi er tilhængere af risretten, der i dette tilfælde blev serveret med virkelig saftig og crunchy kylling.

Alt godt fra Japan: Ny restaurant har slået dørene op
Bibimbap er originalt en koreansk spise, men japanerne har også taget det til sig.

Skålen med ramen fortjener også lovprisning for at være fuld af smag og æstetisk nok til at fortjene sit eget opslag på Instagram (især de runde fish cakes som man kender fra Naruto er en super fin detalje).

Vi blev mætte, meget tilfredse og kan konkludere, at Aalborg sagtens kan rumme endnu et japansk spisested – i hvert fald, hvis de gør det lige så godt som AI Japan.

Alt godt fra Japan: Ny restaurant har slået dørene op
Vælg mellem fire forskellige slags ramen.

Åbningstiderne er mandag til torsdag klokken 12.00 til 21.00, fredag og lørdag klokken 12.00 til 22.00 og søndag klokken 15.00 til 21.00.

Se menuen hos AI Japan her.

Vil du selv ned og prøve maden, kan du booke bord her.

Del artikel