Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Alt er lavet fra bunden: Ny sandwichbar er åbnet på kendt adresse

Af Ane Johanne Damgaard

“Hvor får man egentlig en god sandwich i Aalborg?”

Vi tog turen ud til Kastetvej for at se om gadens nyeste skud på stammen kunne være et godt bud.

I maj-måned åbnede parret Rikke Martine Bruun Meyer og Lars Krogh Jensen nemlig take away-stedet FrAAderen, der er en streetart og hip hop inspireret sandwichbar.

Du finder den i “Din Vitamin Bars” gamle lokaler på Kastetvej 41, og stedet er som forvandlet med et grafittimalet logo, deres eget mix tape og LP plader på væggene.

I disken er der linet up med friskskårne grøntsager, hjemmesylt, hjemmelavede dressinger og diverse slags kød, som alt sammen ligger klar til at blive pakket ind i sprødt foccacia- eller surdejsbrød.

Alt er lavet fra bunden: Ny sandwichbar er åbnet på kendt adresse

Simpelt med gode råvarer

Lars Krogh Jensen har tidligere været morgenmadskok på Hotel Scheelsminde.

Men nu var det tid til, at der skulle ske noget nyt.

“Jeg kender Sameh, der havde det før. Han spurgte, om vi kunne tænke os at overtage.

Rikke og jeg blev enige om, at der manglede noget på Kastetvej. Så nu var det nu,” fortæller Lars.

Konceptet skulle være simpelt med god mad lavet fra bunden af. Råvarerne skulle være i top. Og stedet skulle være uformelt med en indretning inspireret af hip hop-kulturen med graffiti, streetart og rap-toner i højtaleren.

På menuen finder du seks forskellige sandwiches, paninis, bowls og deres svar på en New York Chopped Cheese – kaldet en fraader.

Alt er lavet fra bunden: Ny sandwichbar er åbnet på kendt adresse

Fælles for alle retterne er, at stort set alle elementer er hjemmelavede.

De skærer selv pålægget, sylter grøntsagerne, laver deres eget take på forskellige dressinger og langtidsmarinerer kødet.

“Det er måske meget arbejde for en sandwichbar, men jeg går virkelig og hygger mig med det. Det er vigtigt for os, at folk er glade, og at vi serverer noget, som folk gider at spise,” fortæller Lars Krogh Jensen.

Vi bestilte en “Italiener”, en “Solbrun Græker” og en “Vegetarisk” sandwich – alle tre stopproppet med forskellige elementer, der sejlede ud over alle breder, men gav en smagsoplevelse ud over det sædvanlige.

Lever op til sit navn

Brødet er crunchy med gods i, selv hvis du vælger den lyse udgave. Det er lavet på surdej og har både en sprød skorpe og et blødt indre.

De får heller ikke for lidt greasiness.

I deres “Italiener” er der både pesto med vesterhavsost, artiskokcreme, krydderdressing med fire forskellige slags urter, balsamico glace og så tilføjede vi trøffelolie.

Og i den såkaldte “Solbrun Græker” får du en ordentlig skovlfuld tzatziki med smæk på, som de selv siger det.

Alt er lavet fra bunden: Ny sandwichbar er åbnet på kendt adresse

De bagte peberfrugter giver sandwichen en intens og lækker smag, mens de semi-dried tomater tilføjer både sødme og syre.

Allerede efter første bid var vi solgt, og vi var alle imponerede over, hvor meget smag man kan proppe ind i en sandwich.

Alt er lavet fra bunden: Ny sandwichbar er åbnet på kendt adresse

Man kan i den grad smage, at elementerne er lavet fra bunden af, og at råvarerne er af den bedste kvalitet.

Vi må bare sige, at de lever op til deres navn. For det var …. fråderen.

FrAAderen kommer til at have ti siddepladser i alt, hvor fire af dem er udenfor.

Hvis du er heldig, kan du slå dig ned på en af dem i solen og opleve byens summen og hip hop-viben hos den nye sandwichbar.

Men det er også genialt som to-go, hvor de både kan levere små ordre til picnic-turen, men også større ordre til for eksempel en fødselsdag eller en firmafest.

Henover sommeren kan du blandt andet bestille en grillpakke med kyllingespyd, bøffer, kartoffelsalat og blandet salat, mens de på sigt også vil få en “dagens ret”.

Du kan finde deres menukort her.

Del artikel

Andre læser også