Comedy, vinfestival og loppemarkeder: Alt dette kan du opleve i april i Aalborg
Så blev det april, og byen begynder så småt at vågne til live igen. Dagene bliver længere, og foråret kan for alvor mærkes.
Heldigvis er der masser at tage sig til i Aalborg i april. I denne guide har vi samlet inspiration til, hvad du kan opleve i byen i løbet af måneden.
Den er fyldt med oplevelser fra markeder og påskeevents, til comedyshows og festivaler.
Begivenhederne er oplistet efter hvornår de finder sted.
Påskeferie i Aalborg

Vi har samlet en hel guide til hvad der sker af sjove og hyggelige aktiviteter i påsken i Aalborg.
Der er alt fra påskejagt og blomsterfestival til markeder og legeland på programmet.
Se hele guiden her.
Påskefrokost på Egholm

Foråret er for alvor kommet, når Restaurant Kronborg slår dørene op på idylliske Egholm.
Traditionen tro åbner restauranten i påsken, hvor gæster kan se frem til hyggelige rammer og gode smagsoplevelser – kun en kort (og hyggelig) sejltur fra Aalborg.
I år serveres påskefrokosten som social dining direkte ved bordet, hvor retterne kommer i flere serveringer. Menuen byder på klassiske favoritter som sild, æg med rejer, laks, tarteletter og rødspætte, selvfølgelig rundet af med en sød dessert.
Påskefrokosten serveres fra 28. marts til 6. april, og der er også mulighed for børneretter til de mindste.
Udover påskefrokosten byder sæsonstarten også på populære koncepter som kæmpe-tarteletter, flæsk ad libitum og steak-aftener. Helt perfekt, hvis du vil kombinere en tur til Egholm med en god spiseoplevelse.
Læs mere her.
Hvor:
Restaurant Kronborg
Egholm 1, 9000 Aalborg
Hvornår:
Til og med 6. april kl 11.30-15.00
Pris:
345 kr. for 4 serveringer
Afternoon Tea på Salling Rooftop

Onsdag den 1. april er sidste chance for at opleve Afternoon Tea på Salling Rooftop i år. Og det er desværre ikke en aprilssnar.
Konceptet har nemlig kørt fra søndag til torsdag fra d. 1. februar til 1. april, så hvis du endnu ikke har oplevet herligheden, har du travlt.
Deres Afternoon Tea serveres mellem kl. 13 og 17, og består af:
– Lille croissant med fyld af hjemmelavet hønsesalat
– Briochesandwich med agurk og flødeost tilsmagt mynte
– Briochesandwich med røget laks, flødeost og dild
– Lune scones med lemoncurd, hjemmelavet syltetøj og pisket smør
– Små mørdejsskaller med blåbærcreme og friske bær
– Lækre franske macarons
– Den skønneske udsigt udover byen
Hertil serveres der klassisk te.
Prisen er 395,- for 2 personer. Se mere her, eller book bord allerede nu via rooftop.event@salling.dk.
Husk at angive, hvilken by du besøger.
Hvor:
Salling Rooftop
Nytorv 8, 9000 Aalborg
Hvornår:
Onsdag d. 1. april kl. 13-17
Pris:
395,- for 2 personer
Open By Night i Aalborg Storcenter

Den 1. april er der ekstra god tid til shopping og hygge, når Aalborg Storcenter inviterer til Open By Night. Denne dag vil der holdes åbent helt til kl. 21.
På Centertorvet kan børnene få gratis glimmertatoveringer og møde Buller i tidsrummet kl. 16–19.
Senere sørger en DJ for god stemning og musik fra kl. 16–21.
Tag familie og venner med og nyd en hyggelig aften med shopping og oplevelser!
Hvor:
Aalborg Storcenter
Hobrovej 452, 9200 Aalborg
Hvornår:
1. april kl. 10-21
Pris:
Fri entré
Bullers Påskeægsjagt i Aalborg Storcenter

Tag børnene med til en hyggelig påskeægsjagt i Aalborg Storcenter den 4. april.
Her kan små eventyrere gå på opdagelse rundt i centeret og samle bogstaver fra skjulte påskeæg. Når alle bogstaver er fundet, danner de navnet på en butik, hvor kortet afleveres. Når det er gjort, er man med i konkurrencen om en lækker påskekurv!
Som en ekstra bonus venter der også en lille sød påsketreat til deltagerne.
Læs mere her.
Hvor:
Aalborg Storcenter
Hobrovej 452, 9200 Aalborg
Hvornår:
4. april kl. 10-16
Pris:
Gratis entré
Masser af oplevelser på Streetfood

April måned byder på et tætpakket program for både børn og voksne på Aalborg Streetfood.
I kan blandt andet opleve sjove påskeaktiviteter i ferien, se fodboldkamp på storskærm, deltage i både quiznights og banko, eller tage børnene med når Coco bliver vist på storskærmen.
Derudover er der også loppemarkeder og andre hyggelige events i løbet af måneden.
Streetfood er altså kort sagt et oplagt sted at kigge forbi, hvis du er på udkig efter god stemning, underholdning og lækker streetfood samlet ét sted.
Måske kan I endda sidde udenfor og nyde forårsvejret?
Se alle Streetfoods events lige her.
Hvor:
Aalborg Streetfood
Skudehavnsvej 35-37, 9000 Aalborg
Hvornår:
Hele april
Pris:
Gratis entré
Gin og Banko

Klassisk banko kombineret med lækre gin & tonics. Det er præcis, hvad du får til Hendrick’s populære Gin & Banko hos Sylvius Ginbar.
Konceptet er simpelt: Tre runder banko ledsaget af tre forskellige gin & tonics lavet på Hendrick’s Gin. Undervejs er der masser af præmier på spil, blandt andet merchandise og gavekort.
Arrangementet blev hurtigt udsolgt sidste år og er derfor tilbage med nye datoer i 2026.
I april er datoerne følgende:
8. april kl. 19:00-22:00
22. april kl. 19:00-22:00
Læs mere og book en plads her.
Hvor:
Algade 59, 9000 Aalborg
Hvornår:
8. april kl. 19:00-22:00
22. april kl. 19:00-22:00
Pris:
250 kr. (inkl. 3 gin & tonics og 3 bankoplader)
Comedy i blomsterhaven

Til og med den 12. april holder Aalborg Storcenter “Blomsterfestival.”
Gange og torv bliver forvandlet til et levende og farverigt univers fyldt med blomster og små oplevelser undervejs. Festivalen fejrer alt det, der gror i fællesskabet.
Når aftenen falder på under Blomsterfestivalen i Aalborg Storcenter, forvandles Centertorvet til en hyggelig blomsterhave fyldt med grin, gode historier og skøn stemning.
Torsdag den 9. april kan du opleve stand-up med Natasha Brock, der med sin skarpe humor og genkendelige fortællinger garanterer masser af latter. Aftenen byder også på et inspirerende oplæg fra GirlTalk, som sætter fokus på fællesskab og trivsel blandt unge piger.
Tag en du holder af med, og nyd en aften med både grin, eftertanke og nærvær i smukke omgivelser.
Køb billet lige her.
Hvor:
Centertorvet, Aalborg Storcenter
Hobrovej 452, 9200 Aalborg
Hvornår:
Torsdag d. 9. april kl. 19-21
Pris:
49 kr.
Aalborg Gin & Spiritus Festival

Gin- og spirituselskere kan godt glæde sig, når Aalborg Kongres & Kultur Center danner rammen om Aalborg Gin & Spiritus Festival.
Her kan du smage dig gennem mere end 100 forskellige varianter af gin, tonic og andre spiritustyper som rom, whisky og tequila.
Ved indgangen får du udleveret et glas, og derefter er det bare at gå på opdagelse blandt de mange stande, selvfølgelig med mulighed for at købe favoritterne med hjem til særlige festivalpriser.
Festivalen er opdelt i sessioner med et begrænset antal billetter, og som en ekstra bonus er transport med bus og tog inkluderet i billetten.
Læs mere og køb billet her.
Hvor:
Europahallen, Aalborg Kongres & Kultur Center
Europa Plads 4, 9200 Aalborg
Hvornår:
10.-11. april.
Pris:
245-385 kr.
Strik og snak

Start fredagen med strikkeglæde, kaffe og gode samtaler. Den første fredag i måneden inviterer Strik & Snak i Vor Frelsers Kirke til en hyggelig formiddag med garn, kreativitet og fællesskab.
Tag dit eget strikketøj med, eller lån garn og pinde og kast dig over et lille projekt, fx dåbsklude. I begynder med en sang, og der er mulighed for at købe kaffe og rundstykker efterfølgende.
Du er også meget velkommen til bare at kigge forbi til en hyggelig formiddag, også selvom du ikke har strik med.
Læs mere her.
Hvor:
Vor Frelsers Kirke
Annebergvej 2, 9000 Aalborg
Hvornår:
Fredag den 10. april kl. 9.30-11.30
Pris:
Fri entré
Råt&Godt Forårsmarked

Lørdag d. 11. april inviterer Råt&Godt til en hyggelig markedsdag fyldt med forårsstemning på Hjulmagervej i Aalborg.
Glæd dig til omkring 35 boder med brugskunst, kreative produkter og spændende fund fra velgørende virksomheder. Der vil også være livemusik, aktiviteter og workshop for børn samt mulighed for at købe pølser, kage, kaffe og sodavand.
Med entrébilletten kan du samtidig deltage i en stor konkurrence med flotte præmier.
Tag familie og venner med til en hyggelig dag med kreativitet, gode oplevelser og masser af forårsstemning.
Ønsker du selv at sælge ud? Så book en stand her.
Hvor:
Råt&Godt
Hjulmagervej 58, 9000 Aalborg
Hvornår:
Lørdag d. 11. april kl. 10-15
Pris:
50 kr. (børn under 10 år gratis)
Rosas største hits

Rosa er tilbage med et spritnyt koncertshow fyldt med de største og mest elskede sange fra Ramasjang. Glæd jer til kage-bangers fra Rosa fra Rouladegade, sprudlende cirkussange fra Cirkus Summarum, nye heksehits fra Heksebeth og selvfølgelig de populære børneklassikere fra Elisabeth G. Nielsen.
Men der er ét vigtigt spørgsmål: Hvad skal Rosa have på til koncerten? Det skal publikum hjælpe med at bestemme. Der skal vælges mellem kagekjoler, heksehatte, cirkus-stiletter og røde gummistøvler. Bag hvert kostume gemmer der sig en sang.
Glæd jer til Rosas velkendte charme, masser af musik og et velspillende liveband, der skaber en magisk koncertoplevelse for både børn og voksne.
Køb billet her.
Hvor:
Musikkens Hus
Musikkens Plads 1, 9000 Aalborg
Hvornår:
Lørdag d. 11. april kl. 14
Pris:
Fra 150 kr.
Italiensk vinsmagning på D’Wine

D’Wine får snart italiensk vin på hylderne, og det skal selvfølgelig fejres! Derfor inviteres du til en særlig vinsmagning fredag d. 17. april kl. 19.00, hvor Marina Petrocchi fra vinhuset Cincinelli gæster Aalborg.
Cincinelli ligger uden for Arezzo i Toscana, og er kendt for at lave elegante vine på bl.a. Sangiovese. Denne aften får du mulighed for at smage fire af husets vine, mens Marina fortæller om vinhuset og historien bag.
På programmet er følgende vine:
Chianti
Super-toscaneren Cinci
Enkeltmarks Sangiovese fra “Botti”-marken
Mandorli – en elegant Syrah
Herudover er der mulighed for at tilkøbe en tapasplatte med spanske oste, skinker, pølser, brød og garniture.
Aftenen foregår ved langborde i ægte italiensk stil, hvor der er fokus på gode vine, stemning og hyggeligt samvær.
Læs mere og bestil her.
Hvor:
D’Wine Moments Selskabslokale
Algade 54, Aalborg
Hvornår:
Fredag d. 17. april kl. 19.00
Pris:
Fra 349 kr.
Show med Katrine Bille i Aalborg Zoo

Glæd jer til en skøn oplevelse for hele familien, når Katrine Bille gæster Aalborg Zoo med et musikalsk show fyldt med sang, leg og godt humør.
Katrine er kendt fra populære Ramasjang-programmer som “Luk op, luk i”, “Sommer i Ramasjang” og “LilleNørd”, og hendes smittende energi og varme udtryk gør hende til et stort hit blandt børn.
På scenen får hun selskab af to dygtige musikere, og sammen bringer de velkendte sange til live.
Se frem til en sjov, lærerig og underholdende koncert på Zoofari-scenen, hvor både børn og voksne kan synge med og være med.
Hvor:
Zoofariscenen, Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg
Hvornår:
Fredag d. 17. april kl. 19.00
Pris:
Almindelig entré til Zoo
Grøn Hygge på Gabels Torv

Tag familien med til en hyggelig dag fyldt med grin, fællesskab, god mad og masser af aktiviteter for både børn og voksne.
Glæd dig til en dag med underholdning, kreativitet, fællesspisning og musik.
Program:
10:00 Børneshow med Michael Back
11:00 Verdens bedste frikadeller med Umut
12:00 Fællesspisning med Trekanten (køb billet til 25. kr her.)
13:00 Vi synger sammen
14:00 Børnekor synger Aalborgs klimasang
Tag familie, venner eller naboer med og kom forbi til en uformel dag med underholdning, kreativitet, fællesspisning og musik.
Hvor:
Gabels Torv
9000 Aalborg
Hvornår:
Lørdag d. 25. april kl. 10-15
Pris:
Fri entré
Fællesspisning 25 kr. husk at forudbestille her.
Vinfestival midt i Aalborg

Tag med til en inspirerende eftermiddag i vinens tegn, når Aalborg HK inviterer til vinsmagning midt i Aalborg.
Her kan du smage dig gennem et udvalg af vine og delikatesser fra primært nordjyske producenter og importører. Der vil være fokus på kvalitet, håndværk og gode smagsoplevelser. Du får også mulighed for at møde folkene bag og høre historierne om vinene.
Glæd dig til en dag med smag, inspiration og gode oplevelser.
Læs mere og køb billet her.
Hvor:
Idrætshallen Østre Allé
Østre Allé 87, 9000 Aalborg
Hvornår:
25. april kl. 13:00-16:30
Pris:
205 kr.
Loppemarked på Louise Plads

Et af byens hyggeligste og mest centrale loppemarkeder er endelig tilbage! Det er selvfølgelig Loppemarkedet på Louise Plads.
Her kan du gå på opdagelse blandt alt fra vintagefund og retroting til møbler, tøj, nips og sjove samlinger. Kort sagt: lidt af det hele, og masser af gode loppefund!
Er du mere interesseret i selv at få ryddet op derhjemme og give dine ting nyt liv? Så kan du booke en stand på 2×1,5 meter lige her til kun 105 kr. Husk selv at medbringe borde, stativer mm.
Tag vennerne med og nyd forårsstemningen. Måske finder du dit næste yndlingsfund!
Hvor:
Louise Plads
9000 Aalborg
Hvornår:
Søndag d. 26. april kl. 10-15
Pris:
Fri entré