Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Cuteness overload: Her kan du gå tur med en Alpaca tæt på Aalborg

Alpacas-by-Fredly-8
Foto: Simone Kjølby Christensen

Under Corona kunne vi fortælle om et helt særligt sted i Dronninglund – nemlig Alpaca of Fredly.

Her kunne man komme på usædvanlig Walk ‘N’ Talk med en Alpaca i snoren. Dengang blev folk ellevilde med konceptet, og det har fået indehaveren Lise Drastrup til at flytte til et større sted, så hun nu har en helt farm af skønne Alpaca’er.

Lise Drastrup er nemlig flyttet til Brønderslev, hvor hun har intet mindre end 69 Alpaca’er.

Og det er altså også her, man som gæst har mulighed for at komme ud at gå en tur i naturskønne oplevelser med en Alpaca i snoren.

Cuteness overload: Her kan du gå tur med en Alpaca tæt på Aalborg
Foto: Simone Kjølby Christensen

Meget mere end et produktionsdyr

Selvom en Alpaca er et produktionsdyr, som producerer noget af det fineste kvalitetsuld, man kan finde, så er det også et dyr, der giver ro i sjælen.

Det erfarede Lise Drastrup selv, da hun skulle finde et “kæledyr” til familien.

For efter nogle hårde år med fire børn i autismespektret fik hendes familieliv et helt andet perspektiv, da de fik en Alpaca.

“At få Alpaca’er er det bedste, der er sket for vores familie. De er så rolige og uforudsigelige.

Og så er de allergivenlige, de larmer ikke, de lugter ikke og så er de sjove og kræver næsten ingenting”, siger Lise og fortsætter:

“Det er nogle meget behagelige og nemme dyr, og de har givet vores familie en helt anden ro”, siger hun.

Og det er lige præcis den ro, Lise vil give andre muligheden for at opleve.

Derfor arrangerer hun Walk ‘N’ Talks, hvor man for 250 kroner pr. person kan gå en tur på 2 kilometer med en Alpaca.

Ro i sjælen

MigogAalborg skulle selvfølgelig besøge Lise igen og opleve en Walk ‘N’ Talk i de nye omgivelser.

Og selvom ruten kun er 2 kilometer, så kan det sagtens tage halvanden time at gå den med en Alpaca.

For det er et snackdyr, som ser en hver mulighed for at stoppe op og snacke af træerne eller græsset og hvad de ellers støder på. Og de har ikke travlt. Og det er lige præcis det, der smitter.

Jo længere tid vi gik, jo mere oplevede vi, hvordan vores skuldre sank og samtalerne blev mindre, mens stilheden blev større og roen for alvor fandt plads i hele kroppen.

For det ér noget særligt at gå en tur med en Alpaca.

Dens ro smitter af og pludselig befinder man sig i sin egen lille boble omskåret af den digitale verden, hvor telefonen udelukkende bliver brugt til at tage selfies med alpaca’erne.

Cuteness overload: Her kan du gå tur med en Alpaca tæt på Aalborg
Foto: Simone Kjølby Christensen

Anbefaling til firmaarrangementer

Lise har særligt gode erfaringer med at afholde Walk ‘N’ Talks med en Alpaca som en del firmaarrangementer.

For selvom forholdet mellem en chef og en medarbejder er forskellig, så mødes de her om en fælles oplevelse.

“Det er diametrale modsætninger til de flestes arbejdsliv.

Alle er ens her fordi, chefen er ligeså åndssvag til det, som medarbejderne er. Alle griner af de samme ting, og alle bånder over de samme ting” siger Lise.

Men selvom Alpaca’erne er rimelige tilforladelige, så skal man stadig have respekt for dyrene, argumenterer Lise.

Derfor skal man kun røre dyrerne på halsen og ryggen, og selvom det meget sjældent sker, så siger de fra ved at sparke eller spytte.

“Folk skal have respekt for dyrerne. Alpaca’ens eneste måde at sige fra på et ved at sparke eller spytte”, siger Lise, der understreger at det meget sjældent sker.

Og det var ikke noget, vi var i nærheden af at opleve, da MigogAalborg var på besøg.

Flere arrangementer undervejs

Selvom Lise Drastrup har stor succes med hendes Walk ‘N’ Talks, så har hun flere idéer på tegnebrættet.

Hun planlægger at lave særlige hold for stressramte personer og veteraner med PTSD, som kan opleve den særlige ro.

Ligesom hun allerede nu har den ene Alpaca, Pluto, med på plejehjem for at give de ældre en helt særlig oplevelse.

Cuteness overload: Her kan du gå tur med en Alpaca tæt på Aalborg
Foto: Simone Kjølby Christensen

Kun i Brønderslev

Det har for nogle skabt lidt forvirring omkring den nye lokation, derfor understreger Lise Drastrup, at Alpacas of Fredly kun er at finde på adressen i Brønderslev og altså ikke findes i Dronninglund længere.

Og efter vores besøg i de nye omgivelser, kan vi kun anbefale en helt særlig Walk ‘N’ Talk med Alpaca’en som følgesven.

Du kan læse mere information her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.