Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Alle kan stille op: Hvem er Aalborgs bedste til karaoke?

Af Emil Kjær Jørgensen

De fleste gør det.

Enten i badet, foran spejlet med hårbørsten, eller når der kommer lidt alkohol i blodet.

… Her er der selvfølgelig tale om at skråle med på de største sange og leve sig ind i livet som popstjerne.

Karaoke er en evig kilde til sjov og spas, og nu er det tid til at finde Aalborgs bedste karaoke-sanger.

Sådan tilmelder du dig

Café Frederiksberg inviterer nemlig igen til “Aalborg Mesterskab i Karaoke 2019”, og denne gang er der hele to indledende runder fredag den 30. august og fredag den. 20 september.

Det hele kulminerer med den store finale fredag den 11. oktober, hvor Aalborgs bedste karaoke-sanger skal findes.

Det er helt gratis at deltage, og tilmelding skal ske på tilmeld@gribmikrofonen.dk.

Sangen du vælger at synge, skal blot være tilgængelig på YouTube.

Vinderen af ”Aalborg Mesterskab i Karaoke 2019” bliver fundet ved publikums afstemning og et dommerpanel.

Lækre præmier på spil

Skulle du gå hele vejen kan du se frem til en førstepræmie i form af et gourmet weekendophold for to personer til Hotel Amerika i Hobro.

Konferencier og showmaster Johnny Hurup styrer som altid løjerne fra scenen, og der er masser af fede præmier til alle deltagere.

Derudover bliver der også trukket lod om præmier til publikum, hvor du kan vinde alt fra gavekort, middage, specialøl, koncertbilletter, champagne, en tur i en Ferrari og meget, meget mere.

Masser af god covermusik i vente

Men udover skønsang fra glade aalborgensere, kan du i år også se frem til fede koncerter med nogle af verdens bedste kopi-artister.

Fredag den. 30 august kan du opleve Boy George-kopien Boy Gorgeous, som udover en fantastisk vokal også har en fysisk lighed med Boy George.

Fredag den 20. september kan du opleve Britney Spears-kopien Michaela Weeks, som er en af Storbritanniens mest anerkendte og efterspurgte kopi-acts. Hun har optrådt med tv adskillige gange, og der bliver rig mulighed for at skråle med på alle de store hits.

Til finalen den 11.oktober har Café Frederiksberg hentet det helt store skyts ind i form af Ed Sheeran … eller i hvert fald så tæt på, som man kan komme.

Kieren as Ed Sheeran er uden tvivl noget af det nærmeste, man kommer den ægte Ed Sheeran lyd og du kan selvfølgelig se frem til alle de utallige hits.

Hvad: Aalborg Mesterskab i karaoke 2019
Hvor: Café Frederiksberg
Hvornår: 30. august (1. indledende runde), 20. september (2. indledende runde) og 11. oktober (Finale)
Pris: Det er gratis at deltage. Entré for publikum: Indledende runder: 75 kr., Finale: 150 kr.

Du finder mere info her.

Del artikel

Andre læser også