Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populær café udvider: Aktuel overtager LaTur i Hasseris

Af Michael Qureshi
Latur i Aalborg
Latur i Aalborg

Hasseris Bymidte lige uden for Aalborgs midtby er i rivende udvikling, og er blevet et attraktivt sted at placere sig.

Snart får området en af Aalborgs mest populære caféer, der nu udvider med endnu et sted.

Det er Aktuel på Budolfi Plads, som også meget snart åbner som café i Hasseris.

Lokalerne er allerede på plads, og der bliver ikke behov for den store renovering. For Aktuel overtager nemlig LaTur, som har sidste åbningsdag i dag.

Luksusvarer på hylderne

Det var stjernekokken Dennis Juhl og Frederik Østeraa, der sidste år åbnede LaTur som Deli, vinbar og Takeaway i Hasseris Bymidte som et ekstra lag på de to succes-restauranter TexTur og Struktur i det centrale Aalborg.

Men nu overlader Dennis Juhl nøglerne til Lars Helmuth, der er indehaver af Aktuel.

“LaTur har været en stor succes fra dag et, og vi har været rigtig glade for at have den.

Men det er klart, at når vi har solgt luksusvarer som verdens dyreste skinke, trøfler og dyre vine, så vil salget være nedadgående, når man kigger på, hvad der sker i verden lige nu.

Når økonomien er ramt, så skærer man hurtigt luksusvarer af.

Populær café udvider: Aktuel overtager LaTur i Hasseris
Frederik Østeraa og Dennis Juhl overdrager LaTur til Aktuel

Derfor føler vi, at det er rettidig omhu at overlevere LaTur-lokalerne til Aktuels koncept, og så kan vi fokusere 100% på kerneforretningen, som er de to restauranter inde i Aalborg,” siger Dennis Juhl til MigogAalborg.

Hasseris Bymidte i rivende udvikling

For Lars Helmuth var det en oplagt mulighed at udvide sit populære koncept i midtbyen til Hasseris Bymidte.

“Jeg bor selv derude, og jeg har virkelig set den fantastiske udvikling, der er i området. Det er blevet et attraktivt sted, og jeg tror på, at Aktuel vil passe godt ind.

Vi rykker egentlig Aktuel-menukortet ind, så folk kan få det samme som inde på Budolfi Plads.

Derudover får jeg også mulighed for at få et selskabslokale, som kan bruges til virksomheder og private arrangementer.

Det har jeg manglet lidt, og der har været stor efterspørgsel på det,” forklarer Lars Helmuth.

Aktuel kommer til at servere deres berømte smørrebrød, som er nævnt blandt Aalborgs bedste. Derudover burgere, sliders, god kaffe og kage.

Det bliver et sted, hvor man kan få en lækker frokost eller hygge over en kaffe.

Populær café udvider: Aktuel overtager LaTur i Hasseris
Lars Helmuth

Desuden forventer Lars Helmuth meget af Takeaway-delen.

“Der er bedre muligheder for at komme ind til Hasseris Bymidte, hvor der også er mange parkeringspladser.

Det giver nogle større muligheder for at lave masser af Takeaway, og vi håber selvfølgelig, at både virksomheder og folk der bor i området vil bakke op omkring det,” fortæller Lars Helmuth.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien