Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Underholdning og mad i topklasse: AKKC klar med to nye julefrokost-koncepter

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto AKKC
Arkivfoto AKKC

Er du træt af den traditionelle (og til tider lidt kedelige) julefrokost, så skal du læse med her.

Aalborg Kongres & Kultur Center tilbyder nemlig uforglemmelige julefrokoster, hvor der er sørget for det hele – lækker mad, topklasse underholdning og vigtigst af alt, behøver du hverken at tænke på planlægning eller oprydning.

I 2023 tilbyder AKKC to nye koncepter, hvor man som virksomhed – eller privatperson – kan købe billetter til en julefrokost, der giver en på opleveren.

Slip din indre detektiv løs til Julemysteriet

Er du vild med gåder og mysterier? Har du en indre Sherlock Homes gemt i maven, som du gerne vil sætte fri?

Så kom med på en fortryllende rejse tilbage til 1920’erne, når Julemysteriet indtager AKKC fra fredag 17. november til lørdag 25. november.

Julemysteriet er en unik form for julefrokost, der er fyldt med spænding, god mad og underholdning. Aftenen kredser om et mysterium, som du skal være med til at opklare ved hjælp af ledetråde, der både bliver tilsendt, inden aftenen begynder, og kommer i løbet af aftenen.

I år er temaet 1920’erne, og du er mere end velkomne til at gå all in på fjerboa, hatte, fine kjoler og jakkesæt i bedste The Great Gatsby- og Peaky Blinders-stil.

Underholdning og mad i topklasse: AKKC klar med to nye julefrokost-koncepter

Selve mysteriet og underholdningen er hemmelig, men det kan allerede nu afsløres, at det tager udgangspunkt i Aalborg, og at det er skræddersyet specielt til det nye julefrokostkoncept.

Du er i trygge hænder, for i år er aftenens detektiv ingen ringere end Peter Andersen alias dragqueenen DQ, som for alvor blev kendt, da hun vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2007 med sangen Drama Queen. DQ har i over 20 år lavet og produceret sit eget dragshow, og har optrådt i diverse tv-shows, så hun ved, hvad det vil sige at holde en fest.

DQ vil i løbet af aftenen guide dig gennem aftenens mysterium og vil undervejs hjælpe med at indsamle ledetråde, så det store julemysterium kan blive løst.

Et af de vigtigste elementer i en god julefrokost er selvfølgelig maden, og det gælder naturligvis også til Julemysteriet, hvor AKKC har fokus på den helt store smagsoplevelse. Restaurant AKKC by MEST kreerer en lækker 3-retters menu og appetizer lavet på gode råvarer, inspireret af aftenens mysterium.

Læs mere om tidspunkter, priser og aftenens menu her

Underholdning og mad i topklasse: AKKC klar med to nye julefrokost-koncepter
Foto: AKKC

Halløj til julefrokosten

Du kan allerede nu godt begynde at forberede dig på den sjoveste julefrokost, du har haft.

Det populære middagsshow Faulty Towers – The Dining Experience, der er baseret på Halløj på badehotellet, kommer til AKKC 24. november – 2. december, hvor de elskede karakterer Basil, Sybil og Manuel serverer en god portion kaos sammen med den lækre julemenu.

Det populære interaktive middagsshow, kendt fra Londons West End, er en helt unik måde at fejre julefrokost på. Og ringer titlen måske en lille klokke? Så er det fordi, showet tager udgangspunkt i den populære tv-serie Halløj på badehotellet.

Underholdning og mad i topklasse: AKKC klar med to nye julefrokost-koncepter
Foto: AKKC


Som gæst til middagsshowet bliver du en del af fortællingen, når de elskede karakterer Basil, Sybil og Manuel indtager rummet.

Der er lagt op til en aften med non-stop latter, når du får mulighed for at opleve Halløj på badehotellet indefra til en middag, hvor alt kan ske

Læs mere om tidspunkter, priser og aftenens menu her.

OBS: Aften-arrangementerne er allerede udsolgt til ”Faulty Towers – The Dining Experience”, så du skal være hurtig, hvis du skal have en billet.

Skræddersy din helt egen julefrokost

AKKC har specialiseret sig i at skabe uforglemmelige fester! De kan planlægge din julefrokost fra A-Z med alt fra dekoration, underholdning og den lækreste mad og drikke fra Restaurant AKKC by MEST.

Så hvis du selv har du selv en god idé til en skræddersyet julefrokost, klarer AKKC selvfølgelig også den. Kun fantasien sætter grænser!

Underholdning og mad i topklasse: AKKC klar med to nye julefrokost-koncepter
Foto: AKKC

Vil du høre mere om muligheden for en skræddersyet julefrokost, du og dine kollegaer, venner eller familie aldrig vil glemme? Så grib knoglen og kontakt Line Wigard på tlf. 9359 0060 eller mail: lwi@akkc.dk.

Læs mere her

Del artikel

Andre læser også