Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vilde fly og god mad: Danish Air Show indgår nyt samarbejde om lækre madboder

Fra venstre: Eventkoordinator ved SMUK Event Lasse Ø. Pedersen og Chef for Air Transport Wing Oberst Lars Hedemark. Foto: Air Transport Wing
Fra venstre: Eventkoordinator ved SMUK Event Lasse Ø. Pedersen og Chef for Air Transport Wing Oberst Lars Hedemark. Foto: Air Transport Wing

Når Danish Air Show 2026 går i luften i anden weekend i september med fascinerende fly i verdensklasse, og spektakulære opvisninger bliver madoplevelsen på jorden i særklasse.

Danish Air Show har nemlig indgået et samarbejde med SMUK Event, som får ansvaret for madboderne og skal være med til at sikre, at publikum får en helstøbt oplevelse – både i luften og mellem opvisningerne.

Valget af SMUK Event som samarbejdspartner er truffet på baggrund af deres mere end 40 års erfaring med at skabe professionelle og mindeværdige madoplevelser ved store begivenheder.

SMUK Event er kendt for at kombinere høj faglighed med stærk lokal forankring, hvor frivillige fra lokalområdet inddrages aktivt i afviklingen. 

“Vi er utrolig stolte over at blive en del af Danish Air Show 2026. For os handler det ikke kun om at levere god mad men også om at skabe rammer for fællesskab og gode oplevelser.

Danish Air Show er en begivenhed med stor national betydning, og vi glæder os til at bidrage med vores erfaring, professionalisme og stærke netværk af lokale frivillige til at give publikum en helstøbt oplevelse,” siger Kasper Sandfeldt Bjergbæk, direktør i SMUK Event.

“Danish Air showet er en vigtig mulighed for at vise, hvem vi er, og hvilke opgaver vi løser i Flyvevåbnet. Vores kerneopgave i ATW i Aalborg er at levere operativ lufttransport og overvågning, der støtter Forsvarets samlede indsats.

Vi ser frem til at byde hele Danmark indenfor til en weekend med indsigt, dialog og stærke oplevelser i luften. Airshowet er en vigtig platform for dialog mellem Forsvaret og befolkningen, som giver gæster i alle aldre mulighed for at komme helt tæt på Forsvarets medarbejdere, materiel og karrieremuligheder,” siger chefen for ATW Oberst Lars Hedemark.

Danish Air Show går i luften den 13. september.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.