Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Den jyske klassiker: AGF inviterer til gratis kamp mod AaB

Af Nathalia Hentze Nielsen
Arkivfoto.
Arkivfoto.

Der er lagt op til en ganske særlig fodboldkamp den første mandag i efterårsferien.

Den 18. oktober tørner AaB sammen mod AGF på den aarhusianske hjemmebane, Ceres Park, i hvad der også kaldes “den jyske klassiker.”

AaB ligger lige nu på en komfortabel tredjeplads i Superligaen og håber på at fortsætte den gode stime i Aarhus. Nu er der så en ekstra god grund til at trække den røde og hvide klubtrøje på og støtte de lokale drenge.

Kampen mod AGF bliver nemlig gratis for alle.

Billetter frigives i morgen

Det er Aros Forsikring, der har købt kampen som et led i fejringen af forsikringsselskabets 100-års jubilæum i år, skriver AGF på deres hjemmeside.

“Vi er et forsikringsselskab, der altid har været optaget af vores nærområde og vores aarhusianske rødder, og i forbindelse med at vi fylder 100 år, vil vi gerne give noget tilbage til lokalsamfundet – og det gør vi nu med en gratis fodboldoplevelse for alle, der har lyst til at være sammen om fodbold og fællesskabet.

Hermed får vi forhåbentlig skabt en fantastisk ramme for en stor dag i Ceres Park,” udtaler Martin Høj, der er CCO i det kundeejede Aros Forsikring, til AGF.

Billetterne til kampen frigives fredag den 1. oktober kl. 15.00, hvorfra de kan hentes via shop.agf.dk.

Der er et maksimum på fire billetter pr. person, og AGF opfordrer til, at man kun henter de billetter, man skal bruge, og at man sørger for at udnytte sine billetter til kampen.

Hvad: Gratis fodbold – AGF mod AaB i Superligaen
Hvor: Ceres Park, Aarhus
Hvornår:
18. oktober, 2021

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.