Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe politiopbud: Politiet har afspærret område omkring Salling

Af Michael Qureshi
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

For seneste nyt på historien kan du læse detaljerne her

Sent lørdag aften er politiet talstærkt til stede i midtbyen.

Et område omkring Salling er afspærret, og politiets teknikere er tilkaldt.

Politiet har også flere politihunde, som afsøger spor.

Det melder både øjenvidner til MigogAalborg samt Presse-fotos.dk, der har en fotograf på stedet.

“Jeg ser lige nu en masse politi, der er to gange indsatslederkøretøjer – udover det er der tre hundepatruljer og en ambulance.

Politiet er i gang med noget førstehjælp og har hundene ude at søge,” siger den udsendte fotograf fra Presse-fotos.dk.

På det sociale medie X beretter Nordjyllands Politi om, at der er tale om en bevidst påkørsel af en ung mand.

Politiet søger i den forbindelse vidner, som har set en sort bil.

Kæmpe politiopbud: Politiet har afspærret område omkring Salling
Presse-fotos.dk

Arbejdes intenst på stedet

Kort efter klokken 22.00 ankom indsatsleder samt adskillige patruljevogne med udrykning til stedet omkring Lille Nygade, som er lige der, hvor en af Sallings indgange er.

Lige over for Gabels Torv.

Kæmpe politiopbud: Politiet har afspærret område omkring Salling

Der arbejdes lige nu intenst på stedet fra politiets side, men i skrivende stund er det ikke muligt at få officielle informationer fra vagtchefen.

Om sagen har forbindelse til en dramatisk episode i Slotsgade tidligere på dagen er uvist.

Her pegede to personer på en stjålen knallert på en gruppe personer i midtbyen med en pistollignende genstand.

Det medførte en større politijagt i midtbyen og Vestbyen.

MigogAalborg arbejder på en kommentar fra Nordjyllands Politi.

Del artikel

Andre læser også