Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aflyser alt: Ingen Fredagsfest eller Skovrock i 2020

Af Michael Qureshi

En række af større begivenheder såsom festivaler og øvrige koncerter har allerede meldt ud, at de aflyser i 2020.

Nu er turen så kommet til de populære Fredagsfester i Karolinelund samt Skovrock i Skovdalen.

Regeringen meldte i mandags ud, at alle større forsamlinger som f.eks. festivaler og koncerter skal aflyses i hele sommerperioden frem til og med august.

Det er kommet bag på Skråen, der afholder de populære udendørs koncerter i Aalborg. De skriver i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag;

“Dette er et chok for både Skråen og Skråens Venner, da vi dermed bl.a. kommer til at skuffe de 80.000 gæster ved sommerens Skovrock og Fredags Fest koncerter.

Vi kommer også til at skuffe de mange velgørende formål der dermed må undvære et millionbeløb til deres aktiviteter.

Sidste år modtog 19 lokale sportklubber og kulturforeninger og Kirkens Korshær og Folkekirkens Nødhjælp tilsammen 2,3 mill. kr.,” skriver Jørgen Nissen, daglig leder på Skråen.

Ingen garanti for nye Fredagsfester og Skovrock i 2021

Han fortsætter;

“For Skråen og Skråens Venner er det økonomiske resultat af aflysningerne indtil videre helt uoverskuelig.

Men det står allerede nu klart, at vi desværre med henvisning til force majeure, hermed er nødt til at aflyse samtlige bands der skulle have spillet til sommer ved Skovrock eller Fredags Fest.

Vi er godt klar over, at den overordnede situation også er smertelig og vil få store konsekvenser for alle bands.

Vi tror på og vil arbejde hårdt for at sikre, at både Skovrock og Fredags Fest er tilbage igen til næste sommer.

Men planlægningen kan desværre først gå i gang, når vi kender konsekvenserne af denne sommer.”

Del artikel

Andre læser også