Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helbredet haltede: Aalborg Zoo har aflivet kendt løve

Af Michael Qureshi
Foto: Aalborg Zoo
Foto: Aalborg Zoo

Det er en trist melding, som Aalborg Zoo er kommet med onsdag morgen.

De har været nødsaget til at aflive en af dyreparkens mest kendte løver, Yanna.

Det skriver man i et opslag på Facebook.

“Vi har aflivet vores gamle hunløve Yanna.

Hun var blevet 15,5 år og helbredet slog ikke længere til.

Hun har i løbet af de sidste par måneder langsomt ændret adfærd og forskellige former for behandling har ikke haft effekt,” lyder det fra Aalborg Zoo.

Sommeren bringer to nye løver til

Løvindens organer bliver nu undersøgt for mulige sygdomme, og de vil blive brugt til forskning.

Hendes æggestokke er dog sendt direkte til fertilitetsstudier i Berlin som en del af det internationale bevaringsarbejde for asiatiske løver og andre truede dyr.

Selvom det er en trist nyhed på en solrig torsdag morgen, så er der heldigvis gode nyheder i Aalborg Zoo. I løbet af sommeren får den nuværende løveflok nemlig selskab af to nye løver.

I løbet af sommeren får vi i to nye hunner fra Edinburgh Zoo, der forhåbentlig vil få unger og bidrage til at bevare bestanden af asiatiske løver. Den asiatiske løve lever i og omkring Gir-skoven i Guarat i Indien.

Bestanden er kun på omkring 700 individer, men stigende.

Løverne trues primært af konflikter med mennesker og bliver dræbt i trafik eller af krybskytter eller falder i nedlagte brønde.”