Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Gør en forskel for udsatte børn: Aflever en julegave til Friis’ Ønsketræ

Af Emil Kjær Jørgensen

Traditionen tro har Friis Shoppingcenter igen i år opstillet et helt særligt juletræ, som er pyntet med over 350 ønskekort.

På ønskekortene findes en masse håbefulde børns navne, deres aldre og deres interesse. Det kan være børn, som bor på lokale børnehjem, asylcentre eller er i en familie, hvor midlerne er små og derfor ikke nødvendigvis kan se frem til de helt gode juletraditioner og gaver, som julen normalt er forbundet med.

De besøgende i Friis Shoppingcenter kan, igen i år, være med til at gøre en forskel for et af de børn på juletræet ved at give en gave til barnet og derfor gøre julen ekstra særlig for et barn.

Julen er hjerternes fest og det ønsker Friis Shoppingcenter at alle skal opleve

Julen er noget vi skaber sammen og giver til hinanden – julen er hjerternes fest. Det er en tid med mange traditioner, en tid hvor vi i særlig grad tænker på andre, en tid hvor vi hygger os med vores kære og nyder familiesamværet.

Friis Shoppingcenter særlige Ønsketræs-juletradition giver deres besøgende mulighed for, at være med til at gøre en forskel for et barn, hvor det desværre ikke er en selvfølge, at julen er en glædelig tid med gaver, traditioner og hygge.

Gør en forskel for udsatte børn: Aflever en julegave til Friis’ Ønsketræ
Foto: Friis Shoppingcenter

Invitation til at gøre en forskel og skabe en glædelig jul

Friis Shoppingcenter inviterer alle besøgende, kunder, borgere, foreninger og virksomheder til at være med til at gøre en forskel for et barn, ved at tage et julekort fra træet og veksle det til en gave.

Alle kan være med til at gøre en forskel for et barn og det er helt op til en selv, hvad man vil give i gave – man kan både købe eller kreere en gave.

Hvordan kan du gøre en forskel

Friis Shoppingcenters særlige ønsketræ er placeret i stueetagen ved H&M og Matas, ved at tage et ønskekort fra træet og veksle det til en gave, er du med til at gøre en forskel.

På hvert ønskekort står et barns navn, alder og evt. interesse, og det er helt op til en selv, hvad man vil give i gave. Herefter afleveres gaven sammen med ønskekortet i butikken Monki på 1. sal i Friis Shoppingcenter. Gaven kan afleveres til og med d. 13. december og vil herefter blive afleveret til børnene inden juleaften.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien