Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Afgøres i dag: Mange flere el-løbehjul og nye zoner på vej i Aalborg

Af Michael Qureshi

Det var i november sidste år, at Aalborg hoppede med på el-løbehjul bølgen.

Efter byer som København, Odense og Aarhus allerede havde fået de populære transportmidler, så blev der indsat 100 el-løbehjul fra firmaet VOI i Aalborg.

Det har tydeligvis vist sig at være en succes. I hvert fald er det et vigtigt punkt på dagsordenen på et møde i By- og Landskabsforvaltningen i dag, at man vil have flere el-løbehjul i Aalborg-området.

Faktisk vil man udvide med op til dobbelt kapacitet med et maks på 250 el-løbehjul.

Vil udvide zoner med meget større areal

Derudover vil man også udvide de zoner, der hidtil har været. Det har været det centrale Aalborg og Nørresundby hidtil.

Det var sådan, at hvis man kørte ud af de forskellige by-zoner med el-løbehjul eksempelvis til Gistrup eller Aalborg Øst, så gik de ud og man kunne ikke køre videre.

Afgøres i dag: Mange flere el-løbehjul og nye zoner på vej i Aalborg
Forslag til udvidelse af zonen – hvor den blå zone er det nye forslag

Det anbefales nu, at By- og Landskabsforvaltningen godkender at udvide zonen væsentligt. I oplægget til punktet på mødet, skriver man;

“Dagens zone dækker ikke Aalborg Universitet eller Aalborg Lufthavn, hvor der forventes at være et stort potentiale for løbehjulsbrugere.

Samtidig har Voi modtaget flere henvendelser omkring udvidelsen af zonen, og det opleves i dag ofte, at det parkeres el-løbehjul i udkanten af zonen.

Derfor foreslås det, at den operationelle zone udvides til at inkludere en større del af Aalborg og Nørresundby inklusive en rute til Aalborg Universitet samt en rute til Aalborg Lufthavn.”

Den nye zone vil total være ca. 30 km2.

Kørt over 50.000 ture

Derudover vil man også etablere mange flere nye parkeringshubs, hvor man skal stille sit el-løbehjul, når man er færdig med det. Man ønsker for alt i verden, at de ikke bare kommer til at flyde rundt i bybilledet.

Aalborg Kommune oplyser, at der hidtil er kørt ca. 50.000 ture og over 100.000 kilometer på el-løbehjul i Aalborg.

Del artikel

Andre læser også