Langt færre vil bo på landet: Affolkning rammer Nordjylland de kommende år
20 danske kommuner oplever hvert år et fald i antallet af indbyggere.
Men inden for de kommende år vil det tal stige til 50 danske kommuner.
Det skriver Jyllands-Posten.
“Der vil blive langt flere kommuner med tilbagegang end de 20 kommuner, vi har oplevet de senere år. Fordi danskerne får færre børn, og fordi vi – som i resten af verden – oplever en kraftig urbanisering, hvor vi søger ind mod de større byer,” siger Curt Liliegreen til avisen.
Han er direktør i Boligøkonomisk Videncenter under Realdania.
Rammer Nordjylland hårdt
Tendensen er også til at se her i Nordjylland.
Jammerbugt Kommune vil have 7,7% færre indbyggere i 2050, Frederikhavn Kommune hele 11,4% færre indbyggere i 2050, mens Hjørring Kommune vil opleve et fald i befolkningstallet på 10,2%.
Vesthimmerlands Kommune vil opleve 9,9% færre indbyggere i 2050, mens Brønderslev Kommune og Rebild Kommune “slipper” med henholdsvis 0,1% og 2,5% færre indbyggere i 2025.
Til gengæld er der fremgang at spore i Aalborg Kommune, der får 6,4% flere indbyggere frem mod 2050, så man går fra 224.612 indbyggere i 2025 til 238.942 i 2050.
Af alle landets kommuner ser det værst ud på Fanø med en forventet tilbagegang på 20,9%.