Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Affaldsindsamling i Mølleparken: Gør en forskel for Aalborgs natur i weekenden

Af Nathalia Hentze Nielsen

Det seneste år er vores forbrug af takeaway og mundbind eksploderet, men det samme kan desværre også siges om affaldsmængden i vores natur.

Går man en tur i nogle af Aalborgs grønne område, ligger der så godt som altid diverse former for affald i form af plastikflasker, slikindpakning og blå mundbind.

For at gøre kål på noget af det meget affald afholder Danmarks Naturfredningsforening hvert år en landsdækkende affaldsindsamling, og her er Aalborg selvfølgelig også med.

Foreningens lokale ungdomsafdeling inviterer derfor alle aalborgensere til at bruge en hyggelig dag i Mølleparken nu på søndag den 18. april fra kl. 11.00 til 14.00

Vejret lover 12 grader og solskin, så en lille gåtur i det fri skulle altså være oplagt uanset.

Skrald, kaffe og kage

Årets indsamlingssted i Aalborg er Mølleparken, hvor man mødes med arrangørerne kl. 11.00 ved Noahs Ark skulpturen i parken (tæt ved Sønder Skovvej 73).

Skraldindsamlingen varer indtil kl. 14.00, og herefter vil der serveres kaffe, the og kage.

DN Aalborg Ung har et lille sortiment af veste og handsker, men de anbefaler, at man for sikkerhedens skyld selv medbringer handsker, hvis man vil undgå beskidte hænder.

Læs mere om begivenheden her.

Del artikel

Andre læser også